Best Travel - Jul og Vinter 2019/2020 - Side 23



23
DAG 1 Ankomst - Julemarkeder i Wien
Efter ankomsten til Wien skal vi ud og opleve nogle af
Wiens mange smukke julemarkeder. Vi starter på Rådhuspladsen, som op til jul omdannes til et helt juleeventyr.
Over 150 boder falbyder julepynt, kunsthåndværk, lækre
delikatesser, julegodter og kager samt duftende glühwein.
Et mindre, men lige så hyggeligt julemarked finder vi på
Maria-Theresien-Platz, hvor markedet ligger i stemningsfulde omgivelser mellem mellem kunstmuseet og naturhistorisk museum. På julemarkederne er der rig lejlighed til
at spise frokost ved de mange boder med lune lækkerier.
Efter besøget på julemarkederne kører vi til skibet, som ligger i bekvem nærhed af centrum ved Handelskai. Vi bliver
indkvarteret i vores kahytter og mødes til en velkomstdrink
og bliver præsenteret for kaptajnen og hans besætning. Vi
spiser en lækker velkomstmiddag i skibets restaurant.
Efter middagen ombord er der mod tillæg mulighed for
at opleve en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser i
et af byens smukke koncerthuse. Der optrædes med værker af Mozart og Strauss. Orkestret suppleres af indslag fra
operasangere og balletdansere. I pausen serveres et glas
mousserende vin eller et glas juice. Efter koncerten kører vi
gennem Wien by night, hvor vi kan nyde synet af de smukt
oplyste bygninger.
DAG 2 Byrundtur og julemarkeder i Wien
Efter den lækre morgenbuffet på skibet tager vi på byrundtur med bus i Wien. På denne panoramatur kommer vi
forbi en række af den smukke østrigske hovedstads vigtigste seværdigheder og flotte bygninger. Herefter besøger vi
Freyung, hvor man har holdt julemarkeder helt tilbage til
1772. Her finder man blandt andet julepynt i glas, keramik
og meget andet. Få skridt derfra findes endnu et julemarked, nemlig Am Hof, som også er kendt for kunsthåndværk.
Efter formiddagens oplevelser kører vi tilbage til skibet,
som serverer en lækker 3-retters frokost mens vi påbegynder sejladsen mod Budapest. Men tusmørket sænker sig er
der vinsmagning i baren. Vi spiser middag ombord, hvorefter der er danseopvisning i baren.
DAG 3 Sightseeing og julestemning i Budapest
Vi ankommer til Budapest om morgenen. Efter morgenmaden tager vi på byrundtur med bus i Budapest. Turen
bringer os blandt andet forbi Setfans-kirken, operaen, Helte-pladsen, Fiskerbastionen og Gellertbakken. Turen slutter
ved den store markedshal fra slutningen af det 19. århundrede. Her kildres sanserne af dufte og farver når vi besø-
Se mere på www.besttravel.dk/donau-jul
ger det store marked, som bugner af ungarske delikatesser og julespecialiteter. Her er paprika og hvidløg på snor,
pølser, salami, lufttørret skinke, sødtduftende bagværk og
naturligvis ungarsk vin og brændevin. Benyt lejligheden til
at smage på Ungarn og måske få en lille spiselig souvenir
med hjem. Efter markedsbesøget kører vi tilbage til skibet
og spiser frokost. Om eftermiddagen skal vi besøge det
store julemarked på Vörösmarty-pladsen, hvor over hundrede træhytter falbyder ungarske julespecialiteter, kunsthåndværk og julestads efter ungarsk tradition. Mens vi
spiser middag ombord sejler skibet nordpå igen med kurs
mod Bratislava.
DAG 4 Byrundtur og juleshopping i Bratislava
Vi spiser morgenmad og nyder en afslappet formiddag
ombord. Undervejs passerer vi gennem den store sluse
Gabcikovo, hvor forskellen i vandstand er omkring 20 meter. Efter frokost ombord ankommer vi til Slovakiets hyggelige hovedstad, hvor vi tager på sightseeingtur med det
lille bytog. Vi kører op til den højtbeliggende middelalderborgen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen
og helt til Østrig og Ungarn. Herefter går vi gennem den
gamle bydels charmerende gader. Afsluttende er der tid på
egen hånd i centrum til at shoppe og nyde julestemningen. Julemarkedet på byens største plads bugner boderne
af glaspynt, træ- og lædervarer, håndflettede kurve, strikvarer med mere. Skulle de liflige dufte få sulten til at melde
sig kan man benytte lejligheden til at smage på slovakiske
delikatesser såsom gåselever, kartoffelpandekager, kartoffelfladbrød og meget andet. Tilbage på skibet skal vi om
aftenen nyde en festlig aften med kaptajnens gallamiddag
mens vi påbegynder sejladsen tilbage til Wien.
DAG 5 Hjemrejse fra Wien
Vi er tilbage i Wien. Efter morgenmaden forlader vi vores
kahytter, men bagagen kan opbevares på skibet. Besøg julemarkederne igen, tag på shopping i byens butikker eller
besøg et af de spændende museer, som byen har at byde
på. Senere er der transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver
tilbage til København.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm