årsberetning-2021-paperturn-3 - Flipbook - Side 6
Som alment boligselskab har vi pligt til at
gå foran med innovative tiltag og sikre, at
grønne løsninger, sund fornuft og god
økonomi går hånd i hånd.
- Bo Jørgensen, direktør i Boligselskabet Sjælland
HELT PÅ TRÆ-TOPPEN
Historien om almene boliger har hidtil været et stykke
danmarkshistorie fortalt i beton og mursten. Den historie er
vi i gang med at ændre. Vi bygger nemlig i træ. Det har vi
gjort siden 2018, hvor vi var blandt de første til at indføre et
alment bygge-koncept i træ.
I 2021 lagde vi sidste hånd på det andet nybyggeri i vores
byggekoncept Bolig-træ. Her bød vi velkommen til 67
attraktive træboliger i boligafdelingen Toppen i Trekroner.
Byggeriet af træboliger reducerer klimabelastningen og
tilbyder de nye beboere et godt indeklima. Boligerne har
et naturligt udtryk, hvor træet så vidt muligt fremstår synligt
i stedet for at være pakket ind i plast og gips. Det er vi og
vores nye beboere helt på ”toppen” over.
6 HELT TÆT PÅ TRÆ-TOPPEN
TOPPEN I TREKRONER
•
•
•
•
67 boliger
41 m2 – 114 m2
Byggekoncept: Bolig-træ
Storrumsboliger i et, to og tre plan med fri
mulighed for at etablere ekstra værelser