Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 57
vi generelt har defineret som unge. En af grundene til dette er sandsynligvis, at folk
i de senere år har fået børn senere end tidligere, og at disse trofæ-børn meget tidligt
betragtes som kompetente; man taler i forskningsverdenen om det stærke barn -paradigme. Det vil sige, at børn i dag i moderne familier betragtes som kompetente og
jævnbyrdige dialogpartnere med forældrene på mange områder, bl.a. forbrug. Et nyt
træk i familierne er, at børnene i sjældnere grad end tidligere får faste lommepenge.
De får penge, når de har brug for at anskaffe sig noget, og er der tale om en stor ting
som f.eks. en ny mobiltelefon, kan de ofte forhandle sig frem hos forældrene og sige,
at de selv betaler noget, hvis forældrene så betaler resten. Og ellers kan der være tale
om, at man plager sig til ting og penge, da far og mor jo ofte tjener forholdsvis godt
og tillige ofte har lidt dårlig samvittighed over, at arbejdet fylder så meget, at de i
virkeligheden ikke har så meget tid til deres børn.
”
”
MEDIER OG FORBRUG
Teenage-begrebet opstod i årene efter anden verdenskrig, hvor tweens først er blevet
et begreb herhjemme i løbet af de seneste år, og det dukker for første gang op i en
artikel i tidsskriftet Marketing and Media Decisions i 1987 (Cook & Kaiser 2004).
Det er en kendsgerning, at vi i dag lever i et medie- og forbrugersamfund, hvor de to
begreber medier og forbrug ikke kan adskilles, og markedsføringen til børn og unge,
bl.a. til tweens, som også kaldes between-agers, i dag især sker via medierne, såvel de
traditionelle medier som tv og trykte medier som via de nye medier, især internettet.
Der er nogen uenighed om alderen på de såkaldte tweens. Martin Lindstrøm (2003)
definerer tweens som børn fra 8-14 år, mens andre som f.eks. Siegel med flere (2001)
mener, at begrebet generelt dækker aldersgruppen 8-12 år, hvor han så mener, at
man kan operere med ældre og yngre tweens. Der er med andre ord stor interesse for
netop denne aldersgruppe, og når det drejer sig om alkoholprodukter koncentrerer
fokus sig om de ældre tweens, da den yngste del af tweens-gruppen trods alt stadig
er og opfører sig som børn.
”
”
”
”
”
”
”
”
Der er i det sidste tiår opstået nye mønstre såvel inden for forbrug – blandt andet
af hvilke produkter, de unge bruger penge på – som inden for mediebrug, hvor ud-
55