Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 61
nogle drikke med sødlig smag – og alkohol – som pigerne kan lide, hvor det tidligere
har været drengene, der har ført an med at drikke øl.
Spørgsmålet er så, hvor disse ganske unge får deres alkohol fra?
Ifølge den omtalte undersøgelse, er det forskelligt, hvor børn og unge får alkohol fra,
afhængigt af deres alder. Jo yngre de er, desto større sandsynlighed er der for, at det er forældrene, som har sørget for alkoholen. Jo ældre de er, desto større er sandsynligheden for, at de
selv har købt alkohol i et supermarked eller i en kiosk (s. 19).
”
”
I dag er det forbudt for børn under 16 år at købe alkohol i en butik, og i den nævnte
undersøgelse blev de 11-15-årige spurgt, om de har købt alkohol i en butik inden
for de sidste 30 dage. Sammenfattende må det konstateres, at generelt for den seneste 10-års periode (1998-2008) gælder, at 11-15-åriges køb af alkohol i en butik er
faldet, og det gælder for alle aldersgrupper og for såvel piger som drenge. Dette er
interessant, når man samtidig må konstatere, at de drikker mere end tidligere. Som
en 14-årig pige sagde i et interview om dette: Man kan da altid få en eller andens storebror til at købe noget …
”
”
Der eksisterer således i dag et fællesskab blandt mange børn/unge og deres kammerater om at drikke sammen, for så har man det sjovere . Det vil sige, at påvirkningen
fra kammerater er stor. Påvirkningen fra medierne er også markant. Selv om der ikke
er reklame for alkohol på tv-skærmen, er der masser af film og tv-serier, hvor heltene
ryger og drikker. Der er sket en udvikling af påvirkningsfaktorer i al almindelighed
hvad angår adfærd og livsstil herunder sandsynligvis også i forhold til det at drikke
alkohol, som meget kort kan sammenfattes som følger:
”
”
59