Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 63
drinking , som starter, når man er tween, næppe er heldigt, kan vi sandsynligvis også
blive enige om, da det for nogle kan føre til afhængighed, og det er en kendsgerning,
at vi i Danmark har mange alkoholikere, som slås med deres misbrug, et misbrug,
som rammer både dem selv og deres omgivelser.
”
H VA D G Ø R V I S Å ?
Der har været forsøgt med lovgivning i forhold til salg af alkohol i butikker, men som
nævnt ovenfor, er det nemt at omgå, hvis man er under den lovlige alder, så jeg mener
ikke at vejen frem er at stramme lovgivningen og rykke aldersgrænsen op fra 16-18
år. Selvregulering er sandsynligvis en bedre fremgangsmåde.
”
”
Derimod tror jeg på et bredspektret initiativ, som giver børn og unge mulighed for
at identificere sig. Når man henvender sig til børn og unge er der nogle elementer,
som er væsentlige at arbejde med, og det er blandt andet, at der er noget narrativt i
henvendelsen – en historie, eller blot en stump af en historie – , at der er humor, og
at der er mulighed for identifikation. Det er ikke hensigtsmæssigt i en kampagne rettet mod børn/unge at operere med, at når du bliver ældre, får du skrumpelever, hvis du
drikker for meget , for når man er ung, lever man ofte efter devisen Lev stærkt, dø ung .
Der må heller ikke være for meget skræk, men måske dog et gran af skræk … – som
der har været i kampagnerne vedrørende sikkerhedsseler i biler og rygning. De unge
har faktisk af og til talt om tv-reklamer, hvor elementer af skræk var inde, fordi nogle
af kammeraterne har set dem og fortalt om dem; disse reklamer har med andre ord
gjort indtryk.
”
”
”
”
Måske kunne man opfinde et par gennemgående figurer, en dreng og en pige, som er
ude i forskellige pinlige situationer på grund af alkohol, som er genkendelige for de
ganske unge. At være pinlig er ikke godt, når man er ung, og noget af det allermest
pinlige er, hvis de dumme situationer, man har været ud i, bliver lagt ud på Facebook
eller YouTube. Det er et element, man eventuelt kunne spille på i en oplysningskampagne rettet mod store børn og unge.
61