Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 64
I udarbejdelsen af sådanne kampagner vil det være relevant at have et panel af børn/
unge, som kan komme med gode idéer.
Og med hensyn til, hvor disse kampagner skulle finde sted, hvor der som sagt kunne være nogle figurer, som går igen, er mit forslag, at det bliver bredt orienterede
kampagner, hvor forskellige små historier dukker op på forskellige medier som tv,
internettet, trykte medier i form af gratis-aviser og ungdomsblade (både dem, man
kan købe og dem, der bliver delt gratis ud på skolerne). Endelig er foredraget, det
levende ord, jo også et middel, som stadig kan bruges i form af oplæg på skoler og i
fritidsinstitutioner – men helst foredrag, der har nogle af de nævnte elementer, uden
at der er alt for meget løftet pegefinger med i spillet.
Og endelig er forældrene også en vigtig målgruppe, som det fremgår af den ovenfor
omtalte undersøgelse. Hvis de har drikkevaner, der ligger langt over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænser, kan man næppe som forældre være forarget
over, at man lørdag aften på vej hjem fra en middag på en af de bedre restauranter i
Københavns centrum, skal kæmpe sig igennem tomme øldåser på gaden og ganske
unge, evt. nogle af ens egne børn, som praktiserer binge-drinking .
”
62
”