Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 70
kan indbringe en klage til Alkoholreklamenævnet over annoncer, film og andet, som
menes at overtræde de kollegiale bestemmelser.
Ti års tilbageblik på Alkoholreklamenævnets virke dokumenterer en høj ansvarlighed
i forhold til den opgave, de involverede organisationer i fællesskab har påtaget sig at
løse, hvorved forbrugerombudsmandsembedet er blevet aflastet for en række klager.
Udover de trykte årsberetninger publicerer Alkoholreklamenævnet sine kendelser på
internettet. Her er der mulighed for at se omfanget af anmeldelser og de kendelser,
som i en række tilfælde har ført til påtale og ændring eller aflysning af tiltag, der kom
i konflikt med de vedtagne regler. Dette kan resultere i en pressemeddelelse, hvilket
er ganske effektivt, idet ingen ansvarlige virksomheder ønsker negativ omtale.
K Y L L E - K Y L L E K LY N K
Men det er ikke altid at en klage resulterer i sanktioner. Således indklagede Alkoholpolitisk Landsråd Tuborg Påskebryg i 2010 for at rette deres markedsføring mod
børn og unge: Markedsføringstiltaget bestod af en etiket, hvor der er en tegning af en
påskekylling samt produktets navn Kylle-Kylle , som det formuleres i sagsfremstillingen.
Afgørelsen lød: …markedsføringen har været anvendt i den for nævnet fremlagte
form siden 1965. Nævnet finder derfor, at markedsføringen fremstår som en voksen
humoristisk identifikationskampagne snarere end en tegneserie, hvis indhold appellerer til børn og unge. Alkoholreklamenævnet udtaler på den baggrund ikke kritik.
”
”
”
”
”
HELLERE BEDE OM LOV END OM TILGIVELSE
Reklame for alkoholholdige drikkevarer er ikke forbudt, og der stilles ikke – som i
Sverige – krav om, at annoncer skal indeholde en advarselstekst i stil med dem, der
er påbudt cigaretpakker.
DRRB’s medlemmer viser ved deres kampagner, at den juridiske rådgivning har virket, idet bureauerne har indarbejdet reglerne i deres overordnede arbejdsgang og
gerne vil undgå at havne i en også for kunden ubehagelig situation.
68