Ansvarlig markedsføring - 10 år med Alkoholreklamenævnet - Flipbook - Side 97
at kun regeringskontrol og sanktioner er tilstrækkeligt effektive til at afholde vildfarende markedsførere fra at bryde de uskrevne regler.
De selvregulerende systemer, der findes i de fleste lande, er medregulerende, fordi de
fungerer i tæt samarbejde med regeringer og juraen. Og selvom de sjældent fungerer
perfekt, er erfaringerne fra lande, hvor sådanne selvregulerende systemer er etableret,
meget positive.
Ofte er selve organet placeret eksternt i forhold til industrien og fungerer således
selvstændigt og opdateret på de nationale sundhedsmyndigheders bekymringer om
alkohol. De er indrettet til at handle hurtig, når uskrevne regler brydes og sanktionerne kan være meget skadelige for den overtrædende aktør. Krænkende annoncering kræves omgående tilbagetrukket, og det kan forlanges af gengangere, at fremtidig, kommerciel kommunikation indleveres til forhåndsgodkendelse eller lignende
sanktionerende handlinger.
Det Uafhængige Råd for Alkoholpolitik (ICAP – Independent Council for Alcohol Policy) beskriver i dets seneste publikation forskellige niveauer af regulering og
forklarer, hvordan de arbejder, samt hvor effektivt arbejdet er. Publikationen bygger således direkte på den regulerede alkoholindustris tilsagn om at tage væsentlige
skridt i retning af at hjælpe regeringer og sundhedsmyndigheder verden over med at
udbrede reguleringen af markedsføringskommunikation ved at assistere i oprettelsen
af selvregulerende organer, hvor de ikke findes endnu.
OPSAMLING OG KONKLUSION
Artiklen har behandlet markedsføring som den praktiseres af den regulerede industri
i både industrialiserede lande og udviklingslande, og det er blevet demonstreret, at
markedsføring af alkohol grundlæggende handler om kampen om markedsandele.
Frygten for, at markedsføring fører til et stigende samlet forbrug af alkohol, underbygges ikke af de tilgængelige studier og undersøgelser.
95