Ansvarlig vækst - Flipbook - Side 16
Det er unikt i europæisk og global sammenhæng, at offentlige myndigheder og private brancher i Danmark samarbejder om forebyggelse. Bryggeriforeningen tror på, at der, ved at det offentlige giver ansvar og viser tillid til
erhvervet, kan skabes bedre resultater og opnås en bedre sundhed i befolkningen. Det er derfor centralt at have
Sundhedsministeriets opbakning til Alkoholpartnerskabet og dets aktiviteter. Økonomisk finansiering fra Sundhedsministeriet vil cementere opbakningen til Partnerskabet.
Anerkendelse af og opbakning til alkohol- og læskedrikreklamenævnenes arbejde
Alkoholreklamenævnet og Læskedrikreklamenævnet behandler og afgør sager om markedsføring af henholdsvis
alkohol og læskedrikke i Danmark. Nævnene er unikke eksempler på selv/samregulering, hvor erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer sammen håndhæver vedtagne markedsføringsretningslinjer. Nævnene ledes af en
uafhængig formand. Der samarbejdes med Forbrugerombudsmanden om gensidig orientering af hinanden om behandling og udfald af sagerne. Bryggerier og tapperier har via Bryggeriforeningen plads i begge nævn og støtter
derfor op om arbejdet og retningslinjerne. Bryggeriforeningen ønsker, at nævnenes arbejde og rolle anerkendes i
markedsføringsloven.
Anerkend EU’s fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) arbejde
Vand på flaske, energidrikke og læskedrikke – både de sukkersødede og de sukkerfri læskedrikke – er ofte genstand for debat. Det er imidlertid drikkevarer, som EFSA – Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet – løbende
har vurderet og godkendt. EFSA leverer uafhængige, videnskabelige udtalelser til Europa-Kommissionen inden for
fødevaresikkerhedsområdet. Her er det vigtigt, at statens institutioner bakker op om EFSAs arbejde.
16