Bryggerierne og miljøet - Flipbook - Side 12
Fra sol til øl
Mikrobrygger Jørgen Fogh
Rasmussen fra Hornbeer
vrister sig fri af fossile
brændsler. Målet er at være
CO2 neutral fra 2015
Jørgen Fogh Rasmussen har en ambition
om at være selvforsynende med energi.
Gennem de seneste par år har han investeret op mod en halv million kr. i grønne
løsninger for at realisere drømmen om at
gøre Hornbeer i Hornsherred CO2 neutral
fra næste år.
Investeringerne betyder, at strømforbruget er halveret samtidig med, at produktionen er steget med godt en tredje-
12
del i forhold til for tre år siden. Samtidig
kommer mere og mere af energien fra
eget jordvarme– og solcelleanlæg, som
er tæt integreret med produktionen for at
udnytte energien bedst muligt.
– Jeg synes, det er synd at bruge fossile brændstoffer som olie, gas og kul til
opvarmning, når der er gode alternativer i
form af vedvarende energi som fx solceller og jordvarme. Det er bedre at gemme
de begrænsede ressourcer til andre og
vigtigere formål, siger Jørgen Fogh Rasmussen.
Den grønne omstilling af Hornbeer til
vedvarende energi bygger videre på bryggerens fortid som bygmester af lavenergitræhuse: – Jeg var ung under oliekrisen i
1970´erne, hvad der har stimuleret mig til
Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen hiver energi
ud af solen og jorden, når han brygger øl. Det gør
Hornbeer til et af de mest grønne bryggerier i
Danmark. Målet er at blive C02 neutral i 2015.
at tænke i grønne alternativer for at skabe
mest mulig uafhængighed af olielandene.
For 10 år siden byggede Jørgen og Gunhild Rasmussen deres eget lavenergitræhus flankeret af to store huslænger lidt
uden for Sæby i Hornsherred. Her kunne
ægteparret realisere deres respektive
drømme om at brygge øl og lave kunst,
hvad der siden er blevet forenet til en
fælles forretning. Alle etiketterne på de
efterhånden over 50 forskellige øl, der er
brygget siden bryggeriet blev etableret i
2008, er lavet efter Gunhilds malerier.
STOR SELVFORSYNINGSGRAD
Bag den ene længe, hvor bryggeriet er
indrettet, ligger en lidt mindre længe med
140 m2 solceller på den sydvendte tag