Bryggerierne og miljøet - Flipbook - Side 13
FOTO: FLEMMING LADEFOGED
FOTO: FLEMMING LADEFOGED
skråning. Og skråt mod vest for huset ligget en åben mark med 600 meter slanger,
som suger jordvarmen til sig. Til sammen
yder de to anlæg 65.000 kWh årligt svarende til 15 almindelige husstande uden
el-opvarmning.
Endnu må Jørgen Fogh Rasmussen
sende sommerens overskydende strøm
fra solcelleanlægget ud i det offentlige
elnet til 60 øre per kwh, mens han den
anden vej rundt må betale et par kroner
per kwh:
– Derfor skal jeg have optimeret produktionen af øl, så jeg selv bruger mest
muligt af solstrømmen. En del kan jeg
allerede nu oplagre i en varmtvandstank
med 3.000 liter vand. Jeg håber på sigt at
kunne bruge sommerens rigelige mængder at solstrøm til at koge urten og dermed spare på dampgeneratoren, som jeg
dog vil omstille til biodiesel.
Om sommeren er det også muligt at
lagre den overskydende varme fra de 10
store gærtanke ved at vende varmepumpen om og sende det varme vand tilbage i
jorden, hvorved temperaturen kan hæves
fra ca. 10 grader til 20 grader.
– Hen på efteråret kan jeg begynde at
trække varmen tilbage til bryggeriet, hvor
jeg udover kogning af urt, skal bruge rigtig
meget energi til mæskning, hvor vandet
skal varmes op til ca. 75 grader og mæskes ved en temperatur på ca. 66 grader,
fortæller Jørgen Fogh Rasmussen.
Varmepumpen, som er hjertet i bryggeriets energiforsyning, trækker også energi ud af jorden, når temperaturen på øllet
under lagring skal holdes konstant mellem 12 og 20 grader afhængig af øltypen.
Der bruges også passiv energi et par
steder i produktion:
Sikaret, hvor urten sies fra malten, er
hævet 2,5 meter, så tyngdekraften alene
kan føre urten over i kogekedlen. Det vil
normalt kræve pumpeenergi.
Den store kælder under bryggeriet har
året igennem en naturlig temperatur på
mellem fem og ni grader, hvor det færdige øl på flasker opbevares under optimale
betingelser, indtil det skal leveres til supermarkeder og specialhandlen.
Jordvarme – årligt 50.000 kWh
Solceller – årligt 20.000 kWh
Sikar – udnytter tyngdekraft
Kælder – udnytter naturlig nedkøling
Gærtanke – overskydende varme sendes
retur til jordvarmeanlægget
Isolering af kølerør med 100 mm pu-skum
Dampgenerator omstilles til biodiesel
3.000 liters varmtvandsbeholder til opsamling af varme
Fra tanke til handling
Jørgen Fogh Rasmussen tilgang til energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi handler om idealisme og en
utålmodighed efter at se resultater: – Jeg
trives bedst med at kunne realisere mine
ideer hurtigt, og derfor er alle miljøfremmende initiativer på bryggeriet gennemført uden offentlig støtte.
Jørgen Fogh Rasmussen har dermed
valgt selv at bære den økonomiske risiko
ved miljøinvesteringen, så han slipper for
at tøjle sin utålmodighed efter at få afprøvet nye ideer.
– Indtil nu synes jeg faktisk, at jeg har
fået en tilfredsstillende forrentning af
mine investeringer i grønne løsninger.
Det er desuden en stor tilfredsstillelse at
være mest muligt selvforsynende, siger
Jørgen Fogh Rasmussen.
Størst mulig selvforsyningsgrad gælder ikke alene på energien. Produktionen
og teknologien indrettes også efter, at
Jørgen Fogh Rasmussen fremover kan
brygge og tappe et par hundrede tusinde
liter om året alene med egen indsats – vel
at mærke inden for normal arbejdstid – i
samarbejde med hustruen.
13