Den Danske Ølrevolution - Flipbook - Side 30
»
Der er en årsag til, at man kalder særlig
omhyggelig brygget øl for Craft Beer og
mikrobryg. Craft Beer og langt de fleste mikrobryg
er nemlig originale bryg, hvor der ikke anvendes
tilsætninger for at speede processen op
Royal Unibrew
satser på
specialøl
Royal Unibrew satser nu på at vinde en
andel af markedet for specialøl. De to nye
serier har fået navnene Lottrup og Schiøtz
efter grundlæggerne af henholdsvis Ceres
og Albani.
Malthe Conrad Lottrup stiftede Ceres-bryggeriet i Aarhus i 1856. Den anden
serie tager udgangspunkt i Theodor Ludvig
Schiøtz. Udover at være brygmester og botanikker var han manden, der i 1859 stiftede
Albani-bryggeriet ved åen i Odense. Schiøtz
blev lanceret i begyndelsen af juni.
– Vi er stolte af vores berømte forfædre.
Derfor har vi valgt at bruge deres navne på
etiketterne. De to serier er meget forskellige. Lottrup-serien tager udgangspunkt i
amerikanske øltyper, mens Schiøtz-serien
læner sig mere op ad klassiske europæiske
bryg med et botanisk islæt, fortæller marketingschef Lars Mejlgaard fra Royal Unibrew.
Royal Unibrew har allieret sig med en af
pionererne fra den danske ølrevolution. Anders Kissmeyer, der var med til at etablere
Nørrebro Bryghus i 2003, har fungeret som
sparringspartner for Royal Unibrews egne
brygmestre.
– Opgaven har omfattet hele værdikæden fra definition af strategien og brandkoncepterne, udvikling af de unikke øltyper,
design af produkterne og det dertil hørende
kreative univers, fortæller Lars Mejlgaard.
30
På www.lottrupbeer.dk og www.schiøtzbryg.dk kan man læse mere om historien bag og kendetegnene for de forskellige
øltyper i serierne og ikke mindst forskellen
på brygning af disse og konventionelle bryg.
Det forklares bl.a.:
”Stor-skala øl brygges typisk ved, at man
brygger en basisbryg baseret på en enkelt
malttype og en enkelt bitterhumle. For at
forkorte brygtiden bruger mange bryggerier enzymer til at forkorte brygtiden. Det er
der intet unaturligt ved, og det ændrer ikke
smagen i øllet. Denne basisbryg bruges ofte
til flere øltyper, hvor der så tilsættes yderligere smagsstoffer og farve”.
– Der er en årsag til, at man kalder særlig
omhyggelig brygget øl for Craft Beer og mikrobryg. Craft Beer og langt de fleste mikrobryg er nemlig originale bryg, hvor der ikke
anvendes tilsætninger for at speede processen op – og hvor bryggen ikke efterfølgende
farves og smagssættes, forklarer brygmester Anders Kissmeyer.
Brygmester Hans Christian Nielsen fra
Royal Unibrew fremhæver, at der fx i Lottrup
Red Cooper Ale indgår 5 nøje udvalgte malte
og 3 humletyper: – Det kan ikke alene smages – det kan også duftes, hvilket i særdeleshed skyldes tørhumling med aromahumlen Amarillo.
DEN DANSKE ØLREVOLUTION