Den Danske Ølrevolution - Flipbook - Side 41
Fra Amerika til Amager
Udenlandske
mikrobryggere valfarter
til Amager Bryghus.
Samarbejdsbryg er
nøglen til en stor del af
bryggeriets eksport
Amerikanske og svenske mikrobryggere
rejser gerne til Amager for at trylle med
malt og humle. Det er med til at sikre bryghuset succes på eksportmarkedet. Det er
repræsenteret i 30 lande. Godt 60 pct. af
bryggeriets produktion går til eksport.
Succesen har nu også gjort det muligt
at realisere drømmen om senest i 2018 at
købe nye og større lokaler som erstatning
for de lejede lokaler på Fuglebækvej i Kastrup.
– Vi vil helst ikke binde kapital på at udvide produktionen i de nuværende rammer.
Selv om vi holder vores priser, mens markedet efterhånden oversvømmes af billig
specialøl, så har vi ingen problemer med at
afsætte vores øl, siger Henrik Papsø, der
har ansvaret for salg, eksport og kommunikation i Amager Bryghus.
Han tilføjer: – Det er vores ambition at
koble vores produkter sammen med højt
profilerede mikrobryggere over alt i verden.
Vi kan fx se, at samarbejdet med svenske
mikrobryggere gør det nemmere at komme
ind på hylderne i Systembolaget.
Henrik Papsø forklarer, at samarbejdsbryg er en effektiv måde at skabe synergi
med stærke brands i udlandet. Af samme
grund er bryghusets markedsføringsbudget
nærmest ikke eksisterende.
Derfor var det også lidt af en scoop, da
Amager Bryghus i ugen op Copenhagen
Beer Celebration den 1. og 2. maj kunne byde velkommen til Patrick Ware og
Jonathan Buford fra Arizona Wilderness
Brewing Co. Det er af RateBeer.com kåret
som årets nye bryggeri i 2013 ud af 2.600
nye mikrobryggerier.
Arizona Wilderness har succes med at
brygge lokalt inspirerede øl og sælge gourmetburgere. De forhenværende garagebryggere etablerede deres bryggeri og restaurant for mindre end to år siden og har
siden måtte udvide produktionen fire gange
for at følge med efterspørgslen.
Patrick Ware
DEN DANSKE ØLREVOLUTION
41