Den Danske Ølrevolution - Flipbook - Side 42
Den grønne omstilling af
Hornbeer til vedvarende
energi bygger videre på
Jørgen Fogh Rasmussens
fortid som bygmester af
lavenergitræhuse.
Fra sol til øl
Hornbeer vrister sig fri af
fossile brændsler. Målet er
at blive CO2 neutral
Jørgen Fogh Rasmussen har en ambition om
at være selvforsynende med energi. De seneste par år har han investeret op mod en
halv million kroner i grønne løsninger for at
realisere drømmen om at gøre Hornbeer i
Hornsherred CO2 neutral.
Han kommer et skridt nærmere målet,
når en træfyret dampgenerator senere i år
bliver sat i drift. Og hvis det lykkes at få tilladelse til en vindmølle kommer Hornbeer helt
i mål med klimaambitionen.
Investeringerne betyder, at strømforbruget er halveret, mens produktionen er steget med godt en tredjedel i forhold til for fire
år siden. Samtidig kommer mere og mere af
energien fra eget jordvarme– og solcelleanlæg, som er tæt integreret med produktionen for at udnytte energien bedst muligt.
Det var målet at blive CO2 neutral ved udgangen af 2015. Men investeringen i et nyt
bryganlæg fra det konkursramte Vejle Bryghus har krævet, at Jørgen Fogh Rasmussen
har måttet bruge al tiden i år på at få Kaspar
Schulz’ brygværket og seks ekstra tanke i
drift.
– Med købet af det nye bryganlæg har jeg
fået mulighed for at forbedre kvaliteten af
mit øl og samtidig få en mere automatisering i produktionen. Og derfor har miljømålene måtte vige for en periode, forklarer han.
Han synes grundlæggende, at det er synd
at bruge fossile brændstoffer som olie, gas
42
og kul til opvarmning, når der er gode alternativer i form af vedvarende energi som fx
solceller og jordvarme. Det er bedre at gemme de begrænsede ressourcer til andre og
vigtigere formål, siger Jørgen Fogh Rasmussen.
Den grønne omstilling af Hornbeer til vedvarende energi bygger videre på bryggerens
fortid som bygmester af lavenergitræhuse:
– Jeg var ung under oliekrisen i 1970´erne.
Det har stimuleret mig til at tænke i grønne
alternativer for at skabe mest mulig uafhængighed af olielandene.
For 10 år siden byggede Jørgen og Gunhild Rasmussen deres eget lavenergitræhus
flankeret af to store huslænger lidt uden
for Sæby i Hornsherred. Her realiserede de
deres respektive drømme om at brygge øl
og lave kunst, som siden er blevet forenet
til en fælles forretning. Alle etiketterne på
de efterhånden over 50 forskellige øl, der
er brygget siden bryggeriet blev etableret i
2008, er lavet efter Gunhilds malerier.
STOR SELVFORSYNINGSGRAD
Bag den ene længe, hvor bryggeriet er indrettet, ligger en lidt mindre længe med 140
m2 solceller på den sydvendte tagskråning.
Og skråt mod vest for huset ligget en åben
mark med 600 meter slanger, som suger
jordvarmen til sig. Til sammen yder de to
anlæg 65.000 kWt årligt svarende til 15 almindelige husstande uden el-opvarmning.
Endnu må Jørgen Fogh Rasmussen sende
sommerens overskydende strøm fra solcelleanlægget ud i det offentlige elnet til 60 øre
per kwh, mens han den anden vej rundt må
betale et par kroner per kwh:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jordvarme – årligt 50.000 kWh
Solceller – årligt 20.000 kWh
Sikar – udnytter tyngdekraft
Kælder – udnytter naturlig nedkøling
Gærtanke – overskydende varme
sendes retur til jordvarmeanlægget
Isolering af kølerør med 100 mm
pu-skum
Dampgenerator omstilles til træfyring
3.000 liters varmtvandsbeholder til
opsamling af varme
Ansøgning om vindmølle
– Derfor skal jeg have optimeret produktionen af øl, så jeg selv bruger mest muligt
af solstrømmen. En del kan jeg allerede nu
oplagre i en varmtvandstank med 3.000 liter vand. Jeg håber på sigt at kunne bruge
sommerens rigelige mængder at solstrøm
til at koge urten og dermed spare på dampgeneratoren.
Om sommeren er det også muligt at lagre den overskydende varme fra de 10 store
gærtanke ved at vende varmepumpen om
og sende det varme vand tilbage i jorden,
hvorved temperaturen kan hæves fra ca. 10
grader til 20 grader.
– Hen på efteråret kan jeg begynde at
trække varmen tilbage til bryggeriet, hvor
jeg udover kogning af urt, skal bruge rigtig
meget energi til mæskning, hvor vandet skal
varmes op til ca. 75 grader og mæskes ved
en temperatur på ca. 66 grader, fortæller
Jørgen Fogh Rasmussen.
Varmepumpen, som er hjertet i bryggeriets energiforsyning, trækker også energi ud
af jorden, når temperaturen på øllet under
lagring skal holdes konstant mellem 12 og
20 grader afhængig af øltypen.
DEN DANSKE ØLREVOLUTION