Den Danske Ølrevolution - Flipbook - Side 51
Frisk øl i Sønderborg
Siden 2009 har den
tysk uddannede
brygger og malter
Torsten Hansen været
garant for ren og frisk øl
på hanerne i
Brøggeriet
– Vores eget øl flyttes direkte fra gæringstankene over i serveringstankene. Det er
den kortest mulige vej mellem brygning og
forbruger. Det giver øllet en helt særlig, frisk
karakter, som kan smages.
Det fortæller restauratør Allan Jylov, som
overtog Brøggeriet i Sønderborg i 2009 – to
år efter, at det var blevet etableret.
– Vi producerer ikke så meget. Til gengæld
har vi hele tiden mulighed for at forny os. Vi
har en tæt kontakt til vores gæster, og bruger feedback fra dem til hele tiden at justere
vores produktion. Det levner også mulighed
for at eksperimentere med ingredienser og
øltyper, siger Allan Jylov.
Han vidste oprindeligt intet om ølbrygning. Som en af sine første opgaver søgte
han derfor efter en tysk brygger. Valget faldt
på Torsten Hansen, som er bosiddende i
Flensborg og tilhører det danske mindretal.
45-årige Torsten Hansen er uddannet
som brygger og malter på Dinckelacker
bryggeriet i Stuttgart. Gennem årene har
han været på bl.a. Bryggeriet Maisels, der er
kendt for sin Weissbier.
Hvert år på Bryggeriernes Dag den 2.
lørdag i juni kan alle interesserede få sig
en snak bryggeren om ølbrygningens ædle
kunst på et ægte Kaspar Schulz-bryganlæg.
– Men bryggeri og restaurant hænger jo
sammen, og ofte slår jeg lige en smut om
bag baren for at ordne noget papirarbejde. Så hænder det, at jeg får en snak med
gæsterne om øltyper, hvordan alkoholen
opstår, hvor stort anlægget er, og hvordan
øllet kommer fra gæringstanke til fadølshaner, siger Torsten Hansen.
Selv fremhæver han altid vigtigheden af
hygiejne og rengøring, da øllet på Brøggeriet
i Sønderborg ikke er pasteuriseret.
– Vi brygger øllet efter den tyske bryglov
fra 1516 som kun tillader fire ingredienser:
Malt, humle, gær og vand. Vores øl er derfor
brygget på den mest naturlige og oprindelige måde, der kendes. Alle vore øl er også
ufiltrerede, da det er den bedste må at bevare alle smagsnuancer i vores eget øl, forklarer Torsten Hansen.
»
Vi brygger øllet efter den tyske bryglov fra 1516
som kun tillader fire ingredienser: Malt, humle, gær og vand.
DEN DANSKE ØLREVOLUTION
51