Den Danske Ølrevolution - Flipbook - Side 68
Nibe
Bryghus
i ny
offensiv
Den tidligere
virksomhedsejer Verner
Bonde har overtaget
det konkursramte Nibe
Bryghus og vil styrke
bryghusets position på det
nordjyske marked
Nibe Bryghus gør klar til at erobre en større
bid af det nordjyske marked for mikrobryg.
Den daværende bestyrelse med en større
kreds af lokale aktionærer havde ellers indgivet konkursbegæring, da det i foråret ikke
lykkedes at samle opbakning til bryggeri og
tapperi på en ny fælles adresse. Og intet tydede derfor på fortsat drift af bryghuset.
Men med Verner Bonde som ny ejer er
kapital og nye kompetencer blevet tilført det
gamle Nibe Bryghus på en uændret adresse.
Han satser bl.a. på et større salg til barer,
restauranter og butikker i Aalborg-området.
69-årige Verner Bonde solgte i 2008 solgte den familieejede virksomhed VB Trucks til
finske ejere. Nu står sønnen Benno Bonde og
svigersønnen Per Jensen i spidsen for bryghuset, som ejerskabsmæssigt nu også er
en integreret del af en Bryggens Festlokaler
med udlejning af selskabs- og konferencelokaler og bryllupssuite. Det hele ligger på
samme adresse på havnen i Nibe.
Den daglige leder af Nibe Bryghus, Per
Jensen, forklarer, at familien Bonde havde
planlagt at købe det eksisterende gamle
bryganlæg, så snart Nibe Bryghus var flyttet
til den nye planlagte adresse, hvor der efter
planen skulle etableres et tre gange så stort
bryganlæg:
- Siden Bonde overtog bygningskomplekset i 2012 med det formål at udleje selskabslokaler, er det lykkedes at opbygge en
god symbiose mellem især lokaleudlejning
til fx bryllupper og salg af bryghusets øl. Det
ville vi gerne bygge videre på med vores eget
øl. Men så opstod jo muligheden for at overtage virksomheden Nibe Bryghus – og ikke
kun det gamle bryganlæg.
- Det er vores mission, at Nibe Bryghus
fortsat kan tilføre området og Nibe by endnu
en værdi ud over den smukke beliggenhed og
det hyggelige bymiljø, siger Verner Bonde,
der efter godt et halvt år som bryggeriejer nu
er klar til også at blive medlem af Bryggeriforeningen.
Følg os på
www.bryggeriforeningen.dk
www.olakademiet.dk
www.facebook/detdanskeolakademi.dk
www.instatram.com/olakademiet.dk
www.twitter.com/FlemmingLadefog
www.twitter.com/PerPsn
www.twitter.com/nielsbryg
Den Danske Ølrevolution, august 2016 ( 1. udgave: november 2015)
Udgivet af Bryggeriforeningen, Gamle Carlsberg Vej 16, 1799 København V.
Redaktion: Per Sten Nielsen . Tekst og fotos uden byline: Flemming Effersøe.
Grafisk design: Bo Sørensen. Tryk: Sangill. Forsidefoto: Lars Horn.