Den Danske Ølrevolution - Flipbook - Side 7
FOTO: LARS HORN
»
Elegante kvinder, der er
særdeles bevidste om,
hvad der er ”hot or not”, sætter
gerne hinanden stævne på en ølbar,
hvor de sidder side om side med en
hipster i det korrekte urbane outfit
sandelig også fra USA. Her begyndte man
fra midten af 1970’erne at kombinere brygsteder med restaurationsvirksomhed. Disse
var karakteriseret ved lille volumen, smidig
udskiftning i repertoire og en satsning på
specialøl.
Sådanne steder fik vi nu i fædrelandet
som fx Nørrebro Bryghus og Skagen Bryghus. Men det amerikanske initiativ var også
en Ny Bølge på andre måder, for man bestræbte sig på at skabe øl med lokale råvarer. Således blev amerikanske humlesorter
som Cascade, Columbus, Chinook og Amarillo med ét slag verdensberømte og gjorde
brygkulturen i USA til et forbillede. Og pludselig kunne mange små danske brygsteder
præsentere deres kunder for amerikansk inspireret pale ale og IPA (India pale ale). Sorter, der havde sin oprindelse i Storbritannien, men nu var blevet forunderligt rekreeret.
MIKKELLER
Et særligt fænomen i Den Danske Ølrevolution er brandet Mikkeller, der blev verdensberømt gennem sitet RateBeer, hvor
DEN DANSKE ØLREVOLUTION
øl elskere vurderer/rate’r øl i alle kategorier.
Firmaet har en tredjeplads på denne hjemmeside som verdens bedste bryggeri, og
der er ølbarer og restauranter med navnet
spredt overalt i verden.
I København har virksomheden to ølhuse:
Mikkellerbar (2010) og Mikkeller & Friends
(2013) samt spisestedet Warpigs (2015),
der serverer røgede kødspiser á la Texas
og bryg fra eget værk. I maj hvert år afholder Mikkeller Copenhagen Beer Celebration
med udvalgte mikro – og craftbrewers fra
hele verden, der uddeler smagsprøver på
meget enestående bryg. Ikke mindst brandet Mikkeller har formået at gøre øl trendy i
befolkningsgrupper, der aldrig kunne drømme om at sætte deres ben på en traditionel
bodega.
Elegante kvinder, der er særdeles bevidste om, hvad der er ”hot or not”, sætter
gerne hinanden stævne på en Mikkellerbar,
hvor de sidder side om side med en hipster
i det korrekte urbane outfit. Hertil kommer
en bevægelse, Ny Nordisk Øl, hvor man søger at tilsætte urten udelukkende nordiske
urter, frugter og bær og ikke humle. Altså en
hengivenhed over for det, som franskmændene kalder terroir.
Den Danske Ølverden er således særdeles nuanceret her i 2010’erne, og fantasirigdommen er tilsyneladende uudtømmelig. Et
passende ord i denne forbindelse. Man kan
fx elske sin håndbajer på en havebænk eller
sidde med papir og notere smagsnoter på
festivaler, hvor øllet udskænkes i fingerbøl.
Alle lykkelige muligheder foreligger. I 2014
var antallet af nye øl på markedet 1.108, og
21 bryggerier debuterede samme år.
Vi kan således kun forvente nyt på bordet
i en lind ølstrøm.
7