Øl og sundhed - Flipbook - Side 17
Flavonoidindhold i to øltyper (mg/330 ml)
Flavonoid fra humle
Pilsner
Porter/stout
Xanthohumol
0,006
0,34
Isoxanthohumol
0,21
2,10
8-prenylnaringenin
0,005
0,069
6-prenylnaringenin
0,01
0,17
En
tværsnitsundersøgelse har vist, at0,002
risikoen for det metaboliske syndrom
6-geranylnaringenin
0,007er lavere hos personer med et
moderat
med personer, der ikke drikker alkohol
Total alkoholforbrug sammenlignet
0,233
2,686 (se nedenstående tabel).
Sammenhængen
afhang
ikke
af,
hvor
man
fik
alkoholen
fra.
Undersøgelsen
hensyn til en
række
andre
Reference: Stevens JF, Taylor AW, Deinzer ML. Quantitative analysis oftog
xanthohumol
and
related
faktorer,
som videsin
at hops
have and
betydning
risikoen
for det metaboliske syndrom:
alder, uddannelse,
rygning,
prenylflavonoids
beer byforliquid
chromatography-tandem
mass spectrometry.
J
fysisk
aktivitet,
diabetes,
hjerte-kar-sygdom,
energiindtag,
fedt,
frugt,
grønt,
kolesterolindtag,
kostfiber
og
Chromatogr A. 1999 Feb 5;832(1-2):97-107.
kosttilskud. En del af årsagen til den ca. 30-50 % lavere risiko for metabolisk syndrom i undersøgelsen kan
være alkoholmedieret forbedring af insulinfølsomheden. Denne effekt er dokumenteret i andre, eksperimentelle
studier. Forekomsten af det metaboliske syndrom er på 10-15 % af alle voksne (Djoussé m.fl. 2004).
Tabel 5
Forekomst af det metaboliske syndrom ved forskellige niveauer af alkoholindtag
sammenlignet med personer, der aldrig har drukket alkohol (Djoussé m.fl. 2004)
Alkohol (g/dag)
Mænd
Kvinder
0,1-2,5
- 32 %
- 20 %
2,6-12,0
- 28 %
- 53 %
12,1-24,0
- 34 %
- 53 %
>24,0
- 20 %
- 61 %
7 Særlige sundhedsmæssige egenskaber ved øl
7.1 Homocystein
Forhøjet homocystein er en risikofaktor for hjertekarsygdom, og alkohol i sig selv øger homocystein. Flere
studier har vist, at sammenhængen mellem homocystein og alkohol afhænger af alkoholdrikken. Øl er
forbundet med lavere homocystein end vin. Det kan tilskrives det markant højere indhold af B-vitaminerne
B6 og folat i øl sammenlignet med vin. Disse to B-vitaminer er involveret i den biokemiske nedbrydning af
homocystein i kroppen og kan dermed forebygge den alkoholforårsagede stigning i homocystein (Mennen
m.fl. 2003, van der Gaag m.fl. 2000).
7.2 Humle
Der er foretaget ganske mange in vitro og dyreeksperimentelle studier af effekten af forskellige stoffer i humle.
Forskningen tyder på, at flavonoider fra humle (prenylflavonoider inkl. xanthohumol og isoxanthohumol)
og bitre syrer (isohumoloner) fra humle ser ud til at have kræftforebyggende potentiale (Gerhäuser 2005,
Delmulle m.fl. 2006, Albini m.fl. 2006). Dyreeksperimentelle studier tyder på, at isohumoloner kan forebygge
osteoporose, forebygge og modvirke fedme og type 2-diabetes, forbedre lipidmetabolismen og modvirke
åreforsnævring (Kondo 2004).
Xanthohumol er blevet karakteriseret som et bredspektret, kræftforebyggende stof i in vitro studier.
8-prenylnaringenin er det mest potente fytoøstrogen, der hidtil er identificeret. Fytoøstrogener kan bl.a. hjælpe
mod hedeture i forbindelse med overgangsalderen hos kvinder (Stevens & Page 2004, Bowe m.fl. 2006).
Effekten af humleekstrakt mod menopausal ubehag er dokumenteret i en klinisk undersøgelse (Heyerick
m.fl. 2006). In vitro undersøgelser har vist, at humlespecifikke flavonoider har østrogenlignende virkning på
knoglecellerne, dvs. de hæmmer opløsningen af knoglevæv og kan dermed muligvis bidrage til forebyggelse af
osteoporose (Effenberger m.fl. 2005).
Dyreeksperimentelle studier tyder også på gavnlige virkninger af xanthohumol i forhold til forebyggelse
af forstørret prostata og prostatacancer (Colgate m.fl. 2007). Xanthohumol har vist sig at være en mere
effektiv antioxidant i beskyttelsen af LDL mod oxidation end E-vitamin (Miranda m.fl. 2000). Humane
studier har vist, at indtagelse af 500 ml øl medfører en stigning på ca. 17 % i blodets antioxidantkapacitet en
17