Øl og sundhed - Flipbook - Side 18
time efter indtagelse. Denne stigning var dog tilbage på udgangsniveauet to
timer efter indtagelse. Samme undersøgelse viste, at fjernelse af alkohol i øl
forringer optagelsen af flavonoiderne i øl, hvorfor alkoholfri øl ikke bevirkede
en stigning i blodets antioxidantkapacitet. Til sammenligning medførte ren alkohol
ingen ændringer i antioxidantkapaciteten (Ghiselli m.fl. 2000). Dette stemmer
overens med undersøgelsen af van der Gaag (2000), der ikke fandt vedvarende
virkninger af hverken øl, rødvin eller spiritus på antioxidantstatus.
In vitro forsøg har indikeret, at ekstrakt af humle kan bekæmpe kroniske
betændelsestilstand og betændelses-forårsagede smerter i leddene. Mekanismen
er hæmning af COX-receptorer (Hougee 2006), og de anti-inflammatoriske
flavonoider i humle ser ud til at være acylphloroglucinol-glucopyranosider (Bohr
m.fl. 2005).
Dyreeksperimentelle studier tyder på, at øl og humle har en beroligende,
søvnfremmende og muligvis også en anti-depressiv effekt. Effekten
kan tilskrives komponenter i humle, der stimulerer GABA-receptoren i
nervesystemet. GABA er et signalstof i hjernen, der fremmer afslapning og
modvirker angst. Mangel på GABA er endvidere en af årsagerne til Alzheimers,
demens og aldersrelateret fald i mental funktion (Zanoli m.fl. 2005, Schiller
m.fl. 2006, Aoshima m.fl. 2006).
In vitro forsøg tyder på, at flavonoider fra humle kan modvirke sygdomme i
gummerne, som f.eks. paradontose (Inaba m.fl. 2005).
18