Øl og sundhed - Flipbook - Side 4
1 Sammendrag
Denne rapport samler og formidler de væsentligste dele af den videnskabelige litteratur om øl og sundhed.
Formålet er at vurdere den ernærings- og sundhedsmæssige betydning af et moderat forbrug af øl – dvs. under
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på henholdsvis 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge
for kvinder og højst 5 genstande ved én lejlighed.
Et forbrug af øl på 1 genstand pr. dag for kvinder og 1-3 genstande pr. dag for mænd er forbundet med den
laveste risiko for sygdom fra 45 års alderen. Det er uvist, hvordan et moderat forbrug før 45 års alderen
påvirker sygdomsrisikoen.
Den primære årsag til en gavnlig effekt af et moderat ølforbrug er alkoholen i sig selv. Det øger insulinfølsomheden og HDL-kolesterol, hvilket sænker risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Den gavnlige effekt kommer kun ved et drikkemønster, hvor man drikker hyppigt og mådeholdent. Det
understreger betydningen af at fremme en nydelseskultur fremfor en beruselseskultur omkring øl og alkohol.
Både vin og øl indeholder andre stoffer ud over alkohol, der kan have gavnlig virkning på sundheden. De
befolkningsundersøgelser, der har vist, at personer, der foretrækker vin, har mindre risiko for hjerte-kar-sygdom
end de personer, der foretrækker øl, har bl.a. været påvirket af, at vindrikkerne samtidig har haft markant
sundere kostvaner. Det er mere sandsynligt, at de sundere kostvaner er årsagen til lavere risiko for hjerte-karsygdom end eventuelle forskelle i indholdsstoffer mellem vin og øl. Det er derfor sandsynligt, at øl og vin har
samme sundhedsmæssige egenskaber.
Rapporten beskriver en række ernærings- og sundhedsmæssige fordele ved øl (tallene gælder for pilsnerøl
sammenlignet med rød- og hvidvin med mindre andre er anført):
• 45 % lavere energitæthed pr. volumen-enhed.
• 62 % lavere alkoholtæthed pr. volumen-enhed.
• Positiv i stedet for negativ væskebalance.
• 40 % lavere risiko for nyresten.
• En pilsnerøl (1 genstand) indeholder mindst 5 % af anbefalet daglig tilførsel for voksne af disse
mikronæringsstoffer:
· B2-vitamin (riboflavin)
· Niacin
· B6-vitamin (pyridoxin)
· Pantotensyre (B5-vitamin)
· Magnesium
· Silicium
• Vin indeholder markant mindre af ovennævnte mikronæringsstoffer, men til gengæld mere jern og kobber.
• Øl har et særlig højt indhold af mineralet silicium, der indgår i knoglerne. Siliciumindholdet i en øl
svarer til ca. 22 % af den mængde silicium, som man i følge nogle undersøgelser bør indtage for at sikre
optimal forebyggelse af knogleskørhed.
• Øl ser ud til at have en mindre fremmende virkning på energiindtagelsen end vin. Effekten tilskrives
lavere energi- og alkoholtæthed i øl samt tilstedeværelsen af kulsyre i øl. Kulsyren i øl udvider
mavesækken, hvilket øger mæthedsfølelsen.
• I modsætning til andre alkoholdrikke bevirker øl ingen forøgelse i homocystein. Forhøjet homocystein er
forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
• Øl indeholder ligesom vin flavonoider. Øl ser ud til at indeholde færre flavonoider end rødvin, men flere
flavonoider end hvidvin. Flavonoider kan have sygdomsforebyggende egenskaber.
• Øl adskiller sig fra de fleste andre mad- og drikkevarer ved sit indhold af humle. In vitro og dyreeksperimentelle studier tyder på, at stoffer i humle har gavnlige virkninger i forhold kræftforebyggelse,
osteoporose, fedme, type 2-diabetes, lipidmetabolisme, åreforsnævring, menopausal ubehag, forstørret
prostata, antioxidantforsvar, kronisk betændelse, ledsmerter, paradontose, mental uro, søvnbesvær,
depression, angst, Alzheimers sygdom, demens og aldersbetinget fald i mental funktion. Det er
nødvendigt med mere forskning i disse områder, før der kan formuleres anbefalinger.
4