Øl og sundhed - Flipbook - Side 6
2 Alkohol og livsstilssygdomme
Personer med et moderat forbrug af alkohol føler sig sundere. Det viste en amerikansk tværsnitsundersøgelse
med 31.000 deltagere. Mænd med et moderat alkoholforbrug har 27 % større chance for at føle sig sundere,
mens kvinder der drikker med måde har dobbelt så stor chance for at føle sig sundere sammenlignet med både
personer, der enten drikker mere alkohol eller slet ingen alkohol (French & Zavala 2007).
Motions- og Ernæringsrådet udgav 1. oktober 2007 en stor rapport, der samler den videnskabelige viden
om alkohol og livsstilssygdomme (Hermansen m.fl. 2007). Formålet var at se på virkningerne af et alkoholforbrug inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (21/14 pr. uge for hhv. mænd/kvinder og max. 5 ved
én lejlighed) på forebyggelsen af livsstilssygdomme. Rapporten gennemgår den meget store mængde videnskabelige undersøgelser af alkohol i relation til udviklingen af livsstilssygdommene fedme, type 2-diabetes,
hjerte-kar-sygdom og kræft. Rapporten konkluderer:
• Fedme. Det ser ikke ud til, at alkohol i mindre og moderate mængder er en væsentlig risikofaktor for
fedmeudvikling. Drikkemønsteret synes derimod at være af betydning. Personer, som fordeler alkoholen
over flere af ugens dage, er slankere end personer, som drikker den samme mængde alkohol fordelt på
færre dage.
• Type 2-diabetes. Personer med moderat alkoholindtagelse har den laveste risiko for diabetes, mens
personer med ingen eller højere alkoholindtagelse har en højere risiko. Den laveste risiko for diabetes ses
ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1 genstand for kvinder og ca. 3 genstande for mænd. En mekanisme er
alkoholinduceret forbedring af insulinfølsomheden. Drikkemønsteret spiller en rolle. Høj alkoholindtagelse
(mere end 17 genstande) på få dage (1-3 dage) om ugen øger risikoen for diabetes ca. 5 gange.
• Hjerte-kar-sygdom. Den laveste risiko for hjerte-kar-sygdom forekommer ved indtagelse af 1-3 genstande
pr. dag hos mænd og lidt mindre hos kvinder. Den hjertebeskyttende effekt af alkohol mindskes eller
forsvinder ved binge-drinking (defineret som indtagelse af ≥ 5 genstande ved samme lejlighed). Et moderat
forbrug af alkohol øger HDL-kolesterol, og det menes at være den primære årsag til den hjertebeskyttende
effekt.
• Kræft. Risikoen for de fleste kræftformer begynder at stige ved et dagligt alkoholforbrug på ≥ 2,5-3
genstande. Risikoen for brystkræft stiger allerede fra et alkoholforbrug over 0 med en stigning i risikoen
på 3-10 % pr. ekstra daglig genstand. De gavnlige virkninger af et moderat alkoholforbrug (nedsat risiko
for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes) skal derfor i særlig grad afvejes med de skadelige virkninger
(øget risiko for brystkræft) hos kvinder.
• Forskellige drikkevarer. Enkelte, men ikke alle studier, har vist en mere udtalt hjertebeskyttende effekt
af vin end af øl og spiritus. Rapporten konkluderer, at dette kan skyldes at kosten er forskellig hos
eksempelvis øl- og vindrikkere. Rapporten konkluderer også, at der ikke kan identificeres forskelle i risikoen
for de forskellige kræftsygdomme ved indtagelse af forskellige typer drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.).
• Alder. De fleste studier er udført blandt midaldrende eller ældre defineret som personer over 45-50 år. Man
kender derfor ikke helbredskonsekvenserne af alkoholforbrug gennem hele voksenlivet.
• Samlet konklusion. Motions- og Ernæringsrådets samlede konklusion er, at kvinder har den laveste
sygdomsrisiko, når de drikker 1 genstand om dagen. Mænd har den laveste risiko ved 1-3 genstande om
dagen. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt er der ikke grund til, at voksne helt holder sig fra alkohol, lyder
konklusionen fra rådet.
Der er tilsyneladende ikke enighed blandt eksperterne med hensyn til, hvad der er det sundeste alkoholforbrug.
Kræftens Bekæmpelse og andre kræftbekæmpende foreninger i Europa har anbefalet, at mænd bør drikke
højst 2 genstande og kvinder højst 1 genstand om dagen (Europe against cancer 2003). Dette er på niveau med
anbefalingen i de officielle næringsstofanbefalinger om, at alkohol højst bør udgøre 5 % af det totale energiindtag
(Nordic Nutrition Recommendations 2004). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker alkohol for sin
sundheds skyld. Kun midaldrende og ældre personer og personer med høj risiko for hjertekarsygdom kan i
nogle tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel ved at drikke ca. én genstand dagligt. For andre er der ikke
sundhedsmæssige gevinster ved at drikke alkohol (altomalkohol.dk).
6