Øl og sundhed - Flipbook - Side 7
3 Dødelighed og type alkoholdrik
Danske forskere har analyseret sammenhængene mellem type alkoholdrik og dødelighed i tre store, københavnske
befolkningsundersøgelser. Analysen viste, at indtagelse af vin er forbundet med nedsat dødelighed, indtagelse
af spiritus er forbundet med øget dødelighed, mens indtagelse af øl ikke er forbundet med dødelighed
(Grønbaek m.fl. 1995). En række andre store, udenlandske, prospektive befolkningsundersøgelser har ligeledes
fundet, at vindrikkere har lavere dødelighed end personer, der fortæller, at de hovedsagelig drikker øl eller
spiritus (Klatsky m.fl. 2003, Ruf 2003, Baglietto m.fl. 2006, Strandberg m.fl. 2007).
Forskningen har generelt vist en J-formet sammenhæng mellem alkoholforbrug og dødelighed. Personer med
et forbrug på 1-7 genstande pr. uge havde i den danske undersøgelse 18 % lavere risiko for at dø end dem, der
slet ikke drak alkohol. Personer med et stort alkoholforbrug (mere end 35 genstande pr. uge) havde 10 % større
risiko for at dø sammenlignet med afholdende. Personer med let alkoholforbrug, som kun drak øl og/eller
spiritus, havde 10 % lavere risiko for at dø, mens personer med samme alkoholforbrug, hvoraf en del var vin,
havde 34 % lavere risiko for at dø. Af alle årsager skyldes den lavere dødelighed især nedsat risiko for at dø
af hjertekarsygdom. Risikoen for at dø af cancer steg hos både vindrikkere og ikke-vindrikkere ved stigende
indtagelse af alkohol, men med en betydelig højere risikoforøgelse hos ikke-vindrikkerne (Grønbæk m.fl. 2001).
Der er således god epidemiologisk evidens for, at personer, der drikker vin, har lavere risiko for at dø af alle
årsager, end personer der drikker øl eller spiritus i stedet for vin. Det afgørende spørgsmål i forhold til praksis
er, hvorvidt de observerede sammenhænge er kausale. Indeholder vin nogle særlige stoffer, som ikke findes
i andre alkoholdrikke, og som forebygger sygdomme? Eller er det andre forskelle mellem mennesker, der
foretrækker vin, øl eller spiritus, f.eks. kostvaner, der påvirker risikoen for sygdom og død? For at besvare
spørgsmålet om kausalitet og effekt optimalt, er det nødvendigt at lave langvarige, randomiserede, kliniske
interventionsforsøg. De er ikke lavet. Men spørgsmålet kan diskuteres ud fra den tilgængelige viden.
Grønbæk og kolleger diskuterer mulige forklaringer (Grønbæk 2001). I deres undersøgelse var en stor del af
vindrikkerne fra den højeste socialklasse, ligesom en betydelig mindre andel af vindrikkerne var rygere.
Disse forskelle blev der imidlertid kontrolleret for i de statistiske analyser, ligesom der blev taget højde for
Body Mass Index, uddannelse og indkomst. Undersøgelsen havde ingen oplysninger om kostvanerne blandt
deltagerne, så det blev der ikke taget højde for. Grønbæk og kolleger angiver også forskelle i drikkemønster
som en mulig forklaring. De lægger dog størst vægt på den mulighed, at vin kan indeholde en eller flere
komponenter (såsom flavonoider og resveratrol), der har en positiv effekt på helbredet ud over effekten af et
let til moderat alkoholforbrug i sig selv. Det er derfor fra de originale undersøgelser uklart, hvorvidt de
observerede sammenhænge mellem type alkoholdrik og dødelighed skyldes andre faktorer end typen af
alkoholdrik i sig selv.
7