Øl og sundhed - Flipbook - Side 8
4 Forskelle mellem øl- og vindrikkere
4.1 Drikkemønster
Flere nyere undersøgelser om alkohol og sundhed har vist, at det er sundere at indtage en given mængde
alkohol hyppigt og i små mængder ad gangen, frem for sjældent og i store mængder ad gangen (Baglietto m.fl.
2006). I en amerikansk undersøgelse af 38.000 sundhedsprofessionelle fulgt i 12 år fandt forskerne, at indtagelse
af alkohol mindst tre til fire gange om ugen var forbundet med ca. 32-37 % lavere risiko for koronar hjertesygdom,
sammenlignet med mænd der drak alkohol mindre end en gang om ugen. Der var ingen forskelle imellem de
forskellige typer alkoholdrikke (øl, rødvin, hvidvin og spiritus), og det havde heller ingen betydning, hvorvidt
alkoholen blev drukket til maden eller ej (Mukamal m.fl. 2003).
Drikkemønsteret er blevet relateret til typen af alkoholdrik i en dansk undersøgelse. Den viste, at øldrikkere
generelt har et mere hensigtsmæssigt drikkemønster end vindrikkere (defineret som fordeling af en ugentlig
mængde alkohol ud over flere dage pr. uge). Personer, der foretrækker øl, har dobbelt så stor chance for at
drikke hyppigt, sammenlignet med personer der foretrækker vin (Grønbæk m.fl. 2000). Til gengæld havde
personer, der foretrak øl, større risiko for at udvikle et stort alkoholforbrug, end dem der foretrak vin. Et stort
alkoholforbrug er defineret som mere end 14 genstande pr. uge for kvinder og mere end 21 genstande pr. uge for
mænd. De samme forskelle ses i risikoen for at udvikle skrumpelever (Jensen m.fl. 2002, Grønbaek m.fl. 2004).
4.2 Kostvaner
Flere undersøgelser har vist, at vindrikkere har sundere kostvaner end øldrikkere. En stor dansk undersøgelse
viste, at vin var forbundet med højere indtagelse af frugt, fisk, kogte grøntsager og olivenolie. Mænd, der
foretrak øl, havde 58 % mindre chance for at tilhøre den gruppe, der spiste mest salat sammenlignet med
vindrikkere. Personer, der drak mindst 2½ glas vin om måneden, spiste flere sunde fødevarer, end personer
der drak mindre end 2½ glas vin om måneden. Forskerne konkluderer, at dette fund har betydning for
fortolkningen af tidligere rapporter om sammenhængene mellem typen af alkoholdrik og dødelighed
(Tjønneland m.fl. 1999).
En anden dansk undersøgelse analyserede 3,5 millioner kasseboner fra 98 Bilka- og Føtex-supermarkeder fra
september 2002 til februar 2003 (Johansen m.fl. 2006). Forskerne kategoriserede kunderne i forhold til indhold
af øl og vin: ’Kun vin’, ’kun øl’, ’blandet’ eller ’non-alkohol’. Spiritus indgik ikke. Det blev registreret for
40 forskellige fødevarekategorier, om der indgik produkter fra kategorien eller ej. Det gjorde det muligt at
analysere sammenhængene mellem typen af alkoholdrik og køb af forskellige fødevarer. Analysen viste, at
vinkøbere foretog flere køb af sunde fødevarer, end folk der købte øl. Vinkøbere havde større sandsynlighed
for at købe frugt, grønt, olie, oliven, mager ost, fedtfattig mælk og fjerkræ. Vinkøberne havde samtidig mindre
sandsynlighed for at købe bl.a. søde sager, kiks, marmelade, fed ost, fed mælk, kornprodukter, brød, mel,
ris, æg, konserves, sukker, kødpålæg, chips, svinekød, margarine eller smør, ketchup, sennep, pølser, lam og
læskedrikke. Undersøgelsen viste endvidere, at personer, der købte både øl og vin samtidig, oftere købte frugt,
grønt og fisk, end personer der kun købte enten øl eller vin. Resultaterne støttes af andre undersøgelser fra
Danmark, USA og Frankrig. De viser, at vindrikkere generelt spiser mere frugt, grønt og fisk, hyppigere bruger
olie i madlavningen og mindre ofte anvender fedtstoffer med mættet fedt, sammenlignet med personer der
foretrækker andre typer alkohol. Den amerikanske forskning viser, at vindrikkere generelt spiser flere portioner
frugt og grønt og færre portioner rødt eller stegt kød. De danske forskere konkluderer samlet, at betydningen
af typen af alkoholdrik for dødeligheden kan skyldes utilstrækkelig justering af livsstilsfaktorer, såsom kost,
drikkemønster, rygning, fysisk aktivitet, uddannelse eller indkomst (Johansen m.fl. 2006).
8