Øl og sundhed - Flipbook - Side 9
4.3 Demografi
En amerikansk undersøgelse blandt 53.000 personer har karakteriseret mennesker, der foretrækker vin, spiritus
eller øl. Vindrikkere havde en tendens til at være veluddannede, raske, slanke, unge eller midaldrende, ikkerygende kvinder med et moderat alkoholforbrug. Spiritusdrikkere havde en tendens til at være mindre uddannede,
midaldrende eller ældre mænd med et stort alkoholforbrug og med symptomer på eller risikofaktorer for
alvorlige sygdomme. Øldrikkere havde en tendens til at være unge mænd, der befinder sig midt i mellem vinog spiritusdrikkere for de fleste af de undersøgte karakteristika (Klatsky m.fl. 1990). Dansk forskning har også
vist, at vindrikkere havde bedre uddannelse og bedre økonomi (Nielsen m.fl. 2004).
4.4 Indholdsstoffer
Indholdet af flavonoider og resveratrol i vin har været beskrevet som en mulig årsag til den lavere dødelighed
hos vindrikkere (Grønbæk m.fl. 2001). Et klinisk lodtrækningsforsøg sammenlignede effekten af enten rødvin,
vand + rød drueekstrakt (samme dosis aktivstoffer som i rødvin), vand + rød drueekstrakt (halv dosis) eller
vand + placebo i en periode på fire uger hos 69 raske 38-74-årige danske mænd og kvinder. Vinmængden
var 2 dl pr. dag til de kvindelige deltagere, og 3 dl pr. dag til de mandlige deltagere. Den øvrige kost blev
kontrolleret, og deltagerne måtte ikke indtage anden alkohol. Vinforbruget bevirkede en stigning i fastende
HDL-kolesterol på 11-16 % og et fald i blodets tendens til at danne propper. Vinforbruget bevirkede også en
vægtøgning svarende til den ekstra kalorieindtagelse. Drueekstrakterne havde ingen effekt, hvilket tyder på,
at den gavnlige virkning af rødvin på de målte risikofaktorer for hjertekarsygdom skyldes alkoholen og ikke
andre stoffer i vinen. Forskerne konkluderer, at den observerede forskel i hjerterisiko mellem vin og andre
typer alkoholholdig drik snarere kan forklares ved andre livsstilsfaktorer end ved non-alkokolkomponenter i
rødvin (Hansen m.fl. 2005). I en anden kontrolleret interventionsundersøgelse blev effekten af middelhavskost
vs. fed kost samt med og uden et moderat forbrug af rødvin undersøgt i forhold til effekt på blødningstiden,
som er en risikofaktor for hjertekarsygdom. Undersøgelsen viste, at middelhavskosten havde en gavnlig
indvirkning, som ikke blev yderligere forbedret af rødvin (Mezzano m.fl. 2003). Eksperimentelle studier
bekræfter derfor ikke den i nogle epidemiologiske studier observerede betydning af vin vs øl, og de
observerede forskelle kan tilskrives andre årsager såsom forskelle i kostvaner.
Nogle undersøgelser har vist, at rødvin og drueekstrakt har antioxidantvirkning, dvs. nedsætter aktiviteten
af frie radikaler. Effekten tilskrives indholdet af flavonoider. Men rødvin er en forholdsvis dårlig kilde til
flavonoider på grund af lav biologisk tilgængelighed. En portion løg eller en kop te giver flere biologisk
tilgængelige flavonoider end et glas rødvin, viste en hollandsk undersøgelse (de Vries m.fl. 2001). Hverken
vin, øl eller spiritus havde i en tre ugers kontrolleret undersøgelse hos mennesker virkning på den samlede
antioxidantstatus. Det er derfor tvivlsomt, at det forskellige indhold af antioxidanter i forskellige alkoholdrikke
har betydning for sygdomsrisikoen (van der Gaag m.fl. 2000a).
Øl indeholder mere B6-vitamin end vin og spiritus. Det er tilsyneladende forklaringen på, at et moderat
forbrug af vin eller spiritus medfører stigning i serum homocystein, hvorimod homocystein ikke stiger ved
moderat forbrug af øl. Dette er vist i et tre ugers randomiseret overkrydsningsforsøg af rødvin vs spiritus vs
øl vs vand. Alkoholmængden var 40 g (svarende til 3 1/3 genstand) pr. dag og den samme mængde alkohol
for alle tre alkoholdrikke. Efter tre uger havde rødvin bevirket en stigning i homocystein på 8 %, og spiritus
bevirkede en stigning på 9 % sammenlignet med vand svarende til en stigning i risikoen for hjerte-kar-sygdom
på 10-20 %. Øl bevirkede ingen stigning i homocystein. Ændringerne i homocystein var tæt korreleret til
ændringerne i vitamin B6 (van der Gaag m.fl. 2000b).
9