NFB december 2020 - Flipbook - Side 2
LEDER
Nyt fra
Bryggeriforeningen
december 2020
Bryggeriforeningen
Faxehus, Gamle Carlsberg Vej 16
1799 København V
info@bryggeriforeningen.dk
www.bryggeriforeningen.dk
Redaktion Niels Hald (ansv.),
Louis Illum Honoré
Grafisk design: Bo Sørensen
(pixelogpapir.dk)
Tryk: Sangill
Ønsker du at få tilsendt bladet, når det
udkommer? Så skriv venligst til
lih@bryggeriforeningen.dk
Bryggeriforeningen er brancheorganisationen for bryggerier og tapperier i
Danmark. Vi varetager branchens
interesser overfor Folketing, myndigheder, medier og den øvrige offentlighed.
Bryggeriforeningens medlemsvirksomheder beskæftiger globalt over 50.000
medarbejdere. Heraf er ca. 3.500 personer beskæftiget i Danmark.
Medlemmer: Amager Bryghus, Albani
Bryggerierne A/S, Aqua d´Or, Bad Seed
Brewing , Bie’s Bryghus, Birkerød Bryghus & Ølhandel, Blue Keld, Bryghuset
Braunstein, Brewpub, Bryggeriet Vestfyen, Brøggeriet, Carlsberg Danmark A/S,
Coca-Cola Nordic Services, Coca-Cola
Tapperierne A/S, CPH BREWHOUSE,
Danish Bottling Company, Det Lille
Bryggeri, Ebeltoft Gårdbryggeri , Fanø
Bryghus, Faxe Bryggeri A/S, Föroya
Bjór, Mineralvandsfabrikken Frem
A/S, Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S, Fur
Bryghus ApS, Gamma , Godthaab Bryghus, Grauballe Bryghus, H.C. Andersen
Brewery, Hareskovens Bryggeri Skovlyst,
Herslev Bryghus, Hornbeer, Kongebryg,
Hvide Sande Bryghus , Krenkerup Bryggeri, Løkken Bryghus, Midtfyns Bryghus,
Bryghuset Møn, Nibe Bryghus, Nørrebro
Bryghus, Olsens Bryghus, Okkara, Orana,
People Like Us, Randers Bryghus,Red
Bull, Rise Bryggeri – Ærø Brewery A/S,
Saltum-Neptum Bryggerier A/S, Skagen
Bryghus, Bryggeriet Skands A/S, Small
Batch, Bryghuset Svaneke, Søgaards
Bryghus ApS, A/S Thisted Bryghus og
Mineralvandsfabrik, Timm Vladimirs
Køkken, To Øl, Tuborg-Fredericia Bryggeri, Viborg Bryghus, Ø-Bryg,
Ørbæk Bryggeri, ÅBEN og
Aarhus Bryghus.
2
Ingen snuptags
løsninger på unges
alkoholkultur
En uhellig alliance mellem spiritus- og vinindustrien samt en række interesseorganisationer lægger i øjeblikket et massivt pres på Folketinget.
I Danmark må man købe drikkevarer med under 16,5% alkohol i butikkerne fra
man er 16 år, mens man skal være 18 år for at købe stærkere varer. Alliancen
ønsker en 18-års grænse for salg af alle drikkevarer med alkohol.
Målet er, at danske unge skal have en mere ansvarlig alkoholkultur. Jeg er helt
enig. Ganske vist er andelen af 16-24-årige, der overskrider højrisikogrænserne, ifølge Sundhedsstyrelsen næsten halveret fra 2010 til 2017. Og de seneste
WHO-tal viser, at de 15-19-årige danskere drikker mindre end deres jævnaldrende i andre europæiske lande. Men tallene skal endnu længere ned. Og
desværre viser Skolebørnsundersøgelsen 2018, at alkoholforbruget blandt de
15-årige stiger efter at være faldet markant gennem mange år.
Men at hæve aldersgrænsen til 18 år vil ikke have nogen betydning for de
15-årige. Dem må butikkerne jo i forvejen ikke sælge alkohol til. Alligevel har
de 15-årige ingen problemer med at købe alkohol – heller ikke deres favorit:
Hård spiritus. Over for de helt unge bør en løsning derfor være at håndhæve 16-års
grænsen langt mere effektivt.
Og er det virkelig realistisk at tro, at de 16-17-årige skifter til sodavand og kaffe, hvis butikkerne forbydes at sælge øl til dem? Jeg tror desværre, det er mere
sandsynligt, at kollegier, kiosker og +18-årige med hang til en rask handel vil
opbygge lagre af alle typer alkohol for at sælge dem til de unge – måske endda
sammen med andre illegale varer.
Så er det da bedre, at de 16-17-årige legalt kan købe nogle øl med lavere procenter i butikkerne – for shots på 40% og hjemmemiksede drinks kan være svære
at styre og glider hurtigere ned end øl.
Sandheden er, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Det er et langt, sejt træk
at skabe en kulturændring, når det gælder unge og alkohol. Men vi er jo godt
på vej, viser de fleste tal. Lad os fortsætte det imponerende forebyggelsesarbejde, som foregår i bl.a. skoler, SSP-samarbejder, frivillige organisationer,
foreninger og partnerskaber, og som formentlig har hjulpet med at trække
udviklingen i den rigtige retning. Vores bidrag er en 5-punkts plan, som vi præsenterer på side 4-5.
Niels Hald, direktør
Bryggeriforeningen
Nyt fra Bryggeriforeningen