NFB december 2020 - Flipbook - Side 9
Næsten ingen smitte i
restaurationsbranchen
De europæiske bryggeri
foreninger forsøger
gennem en fælles
kampagne på sociale
medier, ”Reconnect”, at
gøre opmærksom på, at
det er på tide at mødes
igen under trygge forhold
i restaurationsbranchen.
Restauranter, barer og caféer
skal holde helt lukket i en
række kommuner og lukke kl.
22 i resten, selv om der ikke
er meget, der tyder på, at folk
bliver smittet dér. Imens taber
branchen og dens leverandører
penge og arbejdspladser.
Når smittetrykket stiger i det danske samfund, bliver der automatisk sat yderligere
begrænsninger på danskernes mulighed for
at gå på restaurant, bar og café. Men der er
ingen dokumentation for, at gæsterne smitter hinanden i nævneværdigt omfang, mens
de nyder en bid brød og en øl uden i byen.
Til gengæld er der masser af dokumentation
for, at restaurationsbranchen og dens leverandører, herunder bryggerierne og tapperierne, taber masser af penge.
- Vi har stor forståelse for, at myndighederne
var nødt til at handle hurtigt i foråret og basere
restriktionerne på mavefornemmelser. Og det
forekom intuitivt rigtigt, at folk nok interagerede fysisk med en del andre mennesker ude på
serveringsstederne. Derfor forekom det rimeligt at sætte en begrænsning på åbningstiden.
Men situationen er en helt anden her et halvt år
senere. Nu sørger restaurationsbranchens personale professionelt for afstand, afspritning og
mundbind. Og der har været god tid til at samle
evidens for, hvor smittespredningen reelt sker.
Vi appellerer til, at beslutningstagerne tager
udgangspunkt i de aktuelle erfaringer og revurderer de skrappe restriktioner for åbningstiden
på restauranter, barer og caféer, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
En række europæiske studier viser kun
meget få eksempler på spredning af smitte
i restaurationssektoren:
• I Norge melder myndighederne om, at ca.
1% af de Covid-19-syge de seneste uger
er konstateret smittet på serveringssteder og barer (1).
• I Holland blev 1,4% af de undersøgte tilfælde af smitte forbundet til restaurantog hotelbranchen. (2)
• I Østrig kobles 1,8% af smittetilfældene til
hoteller og restauranter (3).
• I England viser data, at ca. 5% af personer
Nyt fra Bryggeriforeningen
med corona-virus havde haft nylig tæt
kontakt med andre i fritids- og oplevelsessammenhænge, hvilket bl.a. inkluderer
restaurationssektoren (4).
• I Vallonien i Belgien blev 3,7% af smitteklynger kædet til ”forretninger (inklusive
barer og restauranter) (5).
I Danmark findes der ingen opgørelse over,
hvor mange eller få der smittes i restaurationssektoren. Til gengæld har HORESTA og
Danmarks Restauranter & Caféer beregnet
tabet i hotel- og restaurationsbranchen til
17 milliarder kroner.
- Som samfund bør vi blive langt bedre til at
dokumentere, hvor smitten reelt spredes. Det
vil gøre indsatsen mod smittespredning mere
effektiv. Samtidig bør der foretages en konkret
vurdering af proportionerne mellem den forventede sundhedsmæssige gevinst og det forventede samfundsøkonomiske tab – eksempelvis
bør der foretages konsekvensberegninger for
henholdsvis smittespredning og økonomi ved
en lukketid for restaurationsbranchen kl. 22 i
stedet for kl. 24, siger Niels Hald.
(1) Folkehelseinstituttet
(2) Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu
(3) Bundesamt für Sicherheit im Gesundheitswesen
/ Bundesamt für Ernährungssicherheit
(4) Public Health England (Weekly Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) surveillance report Summary
of COVID-19 surveillance systems)
(5) l’Agence wallonne pour une vie de qualité
9