NFB juni 2020 - Flipbook - Side 4
PETER HAR EN PLAN:
Støt restaurationsbranchen
Støtte til restauranter,
caféer, barer, værtshuse
og hoteller skal sikre, at
flest mulige bryggerier
overlever Corona-krisen, siger
Bryggeriforeningens formand,
Peter Haahr Nielsen.
Peter Haahr Nielsen vil hjælpe
restaurationsbranchen til at få
gang i ølhanerne.
AF MICHAEL THORSEN
-På den korte bane er overlevelsesstrategien i
øl-industrien først og fremmest at opretholde
likviditeten ude i bryggerierne. For eksempel
gennem fleksibilitet i de lønkompensationspakker, som mange allerede udnytter i dag. Her skal
Bryggeriforeningen være med til at presse på
for at nedtrapningen af pakkerne i kombination
med økonomiske stimuli kommer til at passe
bedst muligt til bryggeriernes behov, siger Peter Haahr Nielsen, der 1. januar tiltrådte som
administrerende direktør i Carlsberg Danmark og et par måneder senere blev valgt
som formand for Bryggeriforeningen.
Hvad den lidt længere bane angår, møder
formanden op med en række konkrete forslag til regeringen. Han ønsker at få sat ølafgiften ned og foreslår skatte – og momsfradrag til kunder i restauranter, værtshuse,
caféer og på hoteller for at stimulere omsætningen på det trængte ontrade-marked.
- Øl-branchens behov er jo, at forbrugerne
hurtigst muligt strømmer tilbage til beværtningerne. Vi skal have danskerne til at nyde en kold
fadøl igen. Øget omsætning her vil både være
godt for bryggerierne og for samfundsøkonomien, understreger Bryggeriforeningens
formand, der også beder om støttepakker til
bryggeribranchen med henblik på investeringer i grøn omstilling.
SKATTEFRADRAG OG
NEDSATTE AFGIFTER
Peter Haahr Nielsen har blandt andet følgende forslag til stimulering af markedet:
1. Giv hver voksne dansker et fradrag på
10.000, 15.000 eller 20.000 kr., som
den pågældende på linje med det eksisterende håndværkerfradrag kan bruge
ved besøg på restauranter, caféer, barer,
værtshuse og hoteller.
4
2. Fjern eller nedsæt momsen på restaurant – og hotelbesøg.
3. Tillad kunder på restaurationer etc. at
trække regningen fra.
4. Sænk afgiften på øl, så udskænkning bliver billigere for kunden.
5. Giv massiv støtte til grøn omstilling i
bryggeribranchen, så også de mindre og
mellemstore bryggerier får råd til at investere i klimavenlig øl-produktion.
- Ligesom andre brancher skal øl-industrien hjælpe med at genopfinde måden vi lever
og forbruger på. Fokus på sundhed, miljø og
klima bliver endnu større i de kommende år,
og vi kan bidrage ved at udvikle flere og bedre alkoholfri øl, reducere vores CO2-udledning,
forbedre vores logistik og gøre vores emballage
endnu mere miljøvenlig. Ingen tvivl om, at der
bliver tale om rasende dyre omkostninger de
kommende år. Noget kan vi selv klare. Men vi
får altså også brug for en støttende hånd fra
regeringen. Jeg ser frem til dialogen, siger Peter
Haahr Nielsen.
Nyt fra Bryggeriforeningen