NFB maj 2019 - Flipbook - Side 3
Sådan bidrager branchen til
vækst og arbejdspladser
Bryggeriforeningen har udarbejdet en ”Vækstplan for Drikkevarer”
med 37 bud på, hvordan rammerne for danske bryggerier og
tapperier kan forbedres, sådan at branchen kan bidrage til at skabe
mere vækst og beskæftigelse under hensyntagen til sundhed og
bæredygtighed. Her er et udpluk.
Fjern
unødigt
bureaukrati
Støt
sundere valg
Understøt svag alkohol frem for stærk alkohol: Af hensyn til danskernes sundhed bør
der være et større incitament til at drikke
alkohol med et lavt alkoholindhold frem for
stærk alkohol. Derfor bør afgifterne tilpasses, så alkohol med lave alkoholprocenter
beskattes lavere, mens afgiften på stærk
alkohol beskattes hårdere.
Frem forbruget af øl med lavt indhold af alkohol: EU ventes i løbet af kort tid at ændre
det direktiv, der regulerer afgifter på alkohol,
sådan at grænsen hæves for, hvornår øl skal
beskattes – fra 2,8% til 3,5%. Danmark bør af
sundhedshensyn udnytte denne mulighed
for at fremme øl med et lavt alkoholindhold.
Bak op om Alkoholpartnerskabet: I Alkoholpartnerskabet er producenter, butikker og
restauranter gået sammen om en koordineret indsats for en ansvarlig alkoholkultur, og
for at færre danskere – især de unge – får
et skadeligt alkoholforbrug. Bryggeriforeningen er sekretariat for partnerskabet og tror
på, at der kan opnås bedre folkesundhed,
hvis det offentlige giver ansvar og viser tillid
til erhvervet. Det er derfor centralt at have
Sundhedsministeriets opbakning til partnerskabet, helst inklusive økonomisk medfinansiering.
Nyt fra Bryggeriforeningen
Fokusér myndighedskontrollen på problemer: Alle myndigheder bør skarpt prioritere
deres kontrolindsats og føre kontrol med
virksomheder, hvor der er noget at komme
efter, men omvendt lempe tilsynet med virksomheder, der har styr på reglerne. Myndighederne bør – uanset myndighedsområde
– bl.a. have tillid til, at certificeringsorganernes kontrol med certificerede virksomheder
virker og reducere tilsynet til et absolut minimum.
Vejled i forbindelse med myndighedernes
kontrol: Får en virksomhed en anmærkning
ved et kontrolbesøg, bør den kunne få konkret vejledning af myndigheden om, hvad der
skal til for at løse et simpelt problem. I dag er
mange myndigheder tilbageholdende med
at vejlede virksomhederne. Der skal derfor
åbnes op for, at myndighederne kan at hjælpe med de konkrete problemstillinger.
Gør miljøgodkendelser enklere: Virksomheder, der søger om miljøgodkendelse, bliver
mødt af et omfattende dokumentationskrav
til sted, processer, forbrug af råvarer, vand
mm. Disse krav kan forenkles uden at påvirke miljøet negativt. Som udgangspunkt bør
virksomheder ikke skulle fremsende oplysninger, som myndighederne allerede har, og
kun fremsende oplysninger, som er afgørende nødvendige for en miljøgodkendelse.
Let
økonomiske
byrder
Indfør gebyrstop/regulering af gebyrer:
Mange og høje gebyrer belaster virksomhederne – bl.a. ved fødevarekontrol, energitilsyn og miljøtilsyn. Gebyrerne er steget betydeligt de senere år, og der er blevet flere af
dem. Myndighedernes øgede omkostninger
og øgede kontrol fører også til øgede omkostninger hos virksomhederne. Derfor bør
der indføres et gebyrstop, så virksomhederne ikke pålægges flere nye gebyrer, og gebyrerne bør omfattes af et effektivitetskrav på
2%.
Gør betaling af afgifter lettere for mindre
virksomheder: Alle virksomheder skal hver
måned indberette punktafgifter. Hvis små
og mellemstore virksomheder – på samme
måde som i forbindelse med indbetaling af
moms – kunne overgå til kvartals – eller
halvårsindberetning af deres punktafgifter,
ville det indebære en mærkbar administrativ
lettelse for dem. Vi anbefaler derfor, at små
og mellemstore virksomheder får de samme vilkår på afgiftsområdet, som de har på
momsområdet.
Fjern arbejdsmiljøskadeafgiften: Arbejdsskadeafgiften koster erhvervslivet ½ mia. kr.
årligt, uden at den har den ønskede virkning.
De penge vil vi hellere bruge til at forbedre
arbejdsmiljøet. Afgiften opgøres på baggrund af gamle og unøjagtige data, der ikke
siger noget om det konkrete arbejdsmiljø.
Arbejdsskader koster i sig selv virksomhederne langt mere end selve afgiften, og alene
derfor har virksomhederne et kraftigt incitament til at undgå arbejdsskader.
3