NFB september 2020 - Flipbook - Side 10
Klimavenlig
verdens
sensation
undervejs
Ørbæk Bryggeri samarbejder
med opfinder om genbrug
af CO2 fra ølproduktion i
læskedrikke
AF MICHAEL THORSEN
Hvorfor smager øl og læskedrikke dejligt?
Hvordan forarbejdes de? Og hvad er klimaprisen for den skønne smag?
Det er ikke nødvendigvis de første spørgsmål, tørstige danskere stiller sig selv, når
skum og bobler har lagt sig. Nydelsen er
forbrugernes privilegium. Processen bag
smagsoplevelsen hører til hos producenterne, mens optimering af brygprocessen
lægges i hænderne på kreative énere blandt
teknikere, brygmestre og ingeniører.
At de sprællende CO2-bobler på tungen
ofte er et sideprodukt fra produktion af
kunstgødning, og at små og mellemstore
bryggerier verden over tilsammen årligt producerer mange millioner kilo overskuds-CO2,
som for det meste lukkes ud i atmosfæren, i
stedet for at blive genbrugt i slutproduktet,
betragtes internationalt som en naturlig bivirkning af ølbrygning.
Men heldigvis går bæredygtighed, klimabevidsthed og innovation ofte hånd i hånd
ved ståltankene på bryggerierne i Danmark.
Og netop i disse måneder testes på Fyn en
CO2-besparende verdenssensation til øl- og
sodavandsproduktion i mindre bryggerier.
SPARER 50.000 KILO CO2 ÅRLIGT
I 2019 blev et ekstraordinært samarbejde
til gavn for både klima, arbejdsmiljø og produktionsøkonomi født på Ørbæk Bryggeri,
der allerede producerer økologisk. Opfinderen Kim Christian Dalum gik på opfordring
af Ørbæks brygmester, Andreas Falkenberg,
i gang med at udvikle et genindvindingsanlæg, som billigt og enkelt skulle kunne
10
Nyt fra Bryggeriforeningen