NFB september 2020 - Flipbook - Side 7
Vand i Danmark har
en høj kvalitet, uanset
om det kommer fra
en vandhane eller fra
en flaske.
vendt, hvorimod kartonerne bliver brændt, sagde seniorforsker Anders Damgaard fra DTU
Miljø i december-nummeret 2019.
Kartoner til vand er lavet af karton, plast
(bl.a. låget) og aluminium (inderfolie). De ender i husholdningsaffaldet og dermed i kommunernes forbrændingsanlæg. Derimod bliver 93% af plastflaskerne til vand indsamlet
og genanvendt via de danske bryggeriers og
tapperiers pant-og retursystem.
Plastflasker på 24 gram belaster ifølge
DTU klimaet 25-53% mindre end kartoner
– afhængigt af plastflaskernes indhold af
genanvendt PET, som er den plasttype, der
bruges til emballager. Og plastflasker på 14,2
gram har en klimabelastning, der er hele 5672% lavere end kartonernes klimabelastning.
De plastflasker til kilde- og mineralvand,
som Bryggeriforeningens medlemmer bruger, vejer under 24 gram i gennemsnit.
– I vores optik bruger visse aktører desværre
vildledende markedsføring, men vi forsøger at
gå i dialog med dem. Der er meget godt at sige,
om vores glimrende hanevand i Danmark. Men
man kan sagtens rose det uden at tale nedsættende naturligt mineralvand og kildevand, som
er et velsmagende og sikkert supplement til
hanevand, når man er på farten og langt fra en
vandhane, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
Tre typer af flaskevand uden brus i Danmark
NATURLIGT MINERALVAND
KILDEVAND
EMBALLERET DRIKKEVAND
Naturligt mineralvand udgør langt størstedelen af det vand uden brus på flaske, som
drikkes i Danmark. Denne type vand er godkendt af de danske fødevaremyndigheder
som naturligt mineralvand. Der findes en
liste over godkendte naturlige mineralvande
i EU. De skal stamme fra en underjordisk kilde, og de skal overholde regler om bl.a. udvinding og mikrobiologiske grænseværdier,
der er fastsat i en dansk bekendtgørelse om
naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand.
Kildevand er ikke som naturligt mineralvand
godkendt særskilt af fødevaremyndighederne. Kildevand skal, ligesom naturligt mineralvand, stamme fra en underjordisk kilde,
og kildevand skal overholde regler om bl.a.
udvinding og mikrobiologiske grænseværdier, der er fastsat i bekendtgørelsen om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret
drikkevand, samt kemiske grænseværdier,
der er fastsat i et EU-direktiv om kvaliteten
af drikkevand.
Emballeret drikkevand er drikkevand, der er
tappet på flaske eller anden emballage, og
kravene hertil er også fastsat i bekendtgørelsen om naturligt mineralvand, kildevand
og emballeret drikkevand og i direktivet om
drikkevandkvalitet.
Nyt fra Bryggeriforeningen
7