Årsberetnin 16 (ARN) - Flipbook - Side 19
Klagesager 2016
4. Sidste skoledag
Klager
Alkohol & Samfund
Klagens indhold
Arrangøren af et sidste skoledags-arrangement var indklaget for markedsføring af alkohol, der var rettet mod børn og unge, og
som opfordrede til et stort og/eller umådeholdent forbrug.
Indklagedes bemærkninger
Indklagede oplyste, at der er tale om et arrangement, som afholdes i privat regi.
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet beskæftiger sig med markedsføring af alkohol. Alkoholreklamenævnet bemærker, at Nævnet aktivt ønsker
at bidrage til en forbedret alkoholkultur, ligesom Nævnets retningslinjer har særligt til formål at beskytte børn og unge. Børn og
unge er underlagt et særligt beskyttelsesbehov grundet deres naturlige godtroenhed, og børn og unge og alkohol ikke hører
sammen. Nævnet lægger derfor vægt på, at de erhvervsdrivende indretter markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer, således
at der ikke sendes forkerte signaler – særligt ikke til unge – om alkoholindtagelse.
Klagen drejer sig om et arrangement, der afholdes for 9.-10. klasses elever, hvor der blandt andet reklameres med fri bar. Indholdet
af den frie bar er ikke nærmere beskrevet i klagen.
Indklagede har oplyst, at arrangementet ”Sidste Skoledag” er et sammenskudsgilde, der afholdes af eleverne selv, at festen er privat
og ikke har nogen kommerciel karakter.
Alkoholreklamenævnet kan konstatere, at der ud fra det fremsendte materiale, ikke synes at være tilstrækkelige oplysninger til
at afklare, om der konkret er tale om markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, samt om der er sket markedsføring i strid med
retningslinjerne.
Ud fra en samlet bedømmelse er det herefter Alkoholreklamenævnets vurdering, at der i det konkrete tilfælde ikke er grundlag for
at udtale kritik af indklagede.
19