Årsberetning 18 (ARN) - Flipbook - Side 18
Klagesager 2018
2. The Gap Aalborg
Klager
Privatperson samt Nordjyllands Politi
dige drikkevarer, uanset hvilken form den antager, aldrig må
rette sig mod børn og unge.
Klagens indhold
The Gap Aalborg var indklaget for at rette markedsføringen
af alkoholholdige drikkevarer mod børn og unge.
Alkoholreklamenævnet kan konstatere, at målgruppen i den
konkrete sag er studerende på gymnasiale uddannelser. Når
man betegner et arrangement som værende for disse studerende, henvender man sig til en gruppe, hvor aldersgruppen
normalt ligger omkring 16-19 år. Retningslinjernes børn- og
ungebegreb opererer ikke med en absolut aldersgrænse
på 18 år, og beskytter også grupper af børn og unge, hvor
aldersgrænsen ligger omkring 18 år. Markedsføring rettet
mod studerende på gymnasiale uddannelser er dermed
markedsføring rettet mod børn og unge, jf. retningslinjernes
§ 6, stk. 1.
Indklagedes bemærkninger
Indklagede afviste, at der var tale om markedsføring og
påpegede, at der alene var tale om brugerinformation.
Endvidere gjorde indklagede gældende, at der gjaldt en
aldersgrænse på 18 år på diskoteket.
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet beskæftiger sig med markedsføring
af alkohol. Da klagen omhandler markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, har Nævnet kompetence til at behandle
sagen. Nævnet ønsker samtidig at bemærke, at den faktiske
administration af udskænkningen hører under politiets
kompetence.
Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af The Gaps markedsføring af ”frie sjusser og shots fra 23.00-00.00 til studerende
på udvalgte gymnasier” på Facebook. The Gap har 1 gang
tidligere modtaget kritik for overtrædelse af retningslinjerne. Nævnet finder, at den fortsatte markedsføring, over en
længere periode, er af så skærpende en omstændighed, at
Nævnet har overdraget sagen til Forbrugerombudsmanden
med anmodning om, at sagen tages til videre behandling
efter markedsføringslovens regler.
Alkoholreklamenævnet ønsker aktivt at bidrage til en ansvarlig alkoholkultur, ligesom Nævnets retningslinjer har særligt
til formål at beskytte børn og unge. Børn og unge er underlagt et særligt beskyttelsesbehov grundet deres naturlige
godtroenhed, og børn/unge og alkohol hører ikke sammen.
Nævnet lægger derfor vægt på, at de erhvervsdrivende
indretter markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer
således, at der ikke sendes forkerte signaler – særlig ikke til
unge – om alkoholindtagelse.
Ved markedsføring forstås enhver handling foretaget i
erhvervsøjemed. Begrebet dækker over enhver handling,
udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte
relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til
forbrugerne. En Facebookside, hvorfra der gives generel
information om åbningstider, kommende events, priser mv.,
vil altid blive betragtet som markedsføring.
I denne sag markedsføres en række arrangementer på Facebook. Der markedsføres med følgende faste tekster, hvor
dato, dag og inviterede gymnasier løbende skiftes ud:
”X-DAG D. X/X
FRIE SJUSSER OG SHOTS
FRA 23.00-00.00
FOR ALLE PÅ X Gymnasium”.
”X-DAG D. X/X
FRIE SJUSSER OG SHOTS
FRA 23.00-00.00
FOR X og X Gymnasium.
BOOK DIT BORD NU PÅ +45 XX XX XX XX”
Det følger af retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarers § 6, at markedsføringen af alkoholhol-
18