Årsberetning 18 (ARN) - Flipbook - Side 22
Klagesager 2018
5. The Gap Aalborg
Klager
Privatperson
”Til alle jer smukke, kommende studenter – Tillykke
I har holdt det ud i 3 år (nogle 2) og er nu endelig klar til at sige
farvel til jeres fraværsmand/dame.
[…]
I år er der ingen armbånd, i stedet har vi lavet følgende uge til
jer:
[…]
Fælles for alle dage har vi lavet følgende tilbud:
4x Tuborg for 100,Fri bar fra 23-00.00 hvis man kommer samlet som klasse.
1x Stempel I huen giver 1 shot!
1x Instagram post fra fotovæg (Max 1 post pr. profil om aftenen): 5x Shots
Halv pris i baren fra 23-00.00 Alle dage!
(Hold øje med vores Facebook, fede ting sker inden Studenterugen I IKKE vil misse ”
Klagens indhold
The Gap Aalborg var indklaget for at rette markedsføringen
af alkoholholdige drikkevarer mod børn og unge.
Indklagedes bemærkninger
Indklagede afviste, at markedsføringen var i strid med
retningslinjerne.
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet beskæftiger sig med markedsføring af alkohol. Da klagen omhandler markedsføring af
alkoholholdige drikkevarer, har Nævnet kompetence til at
behandle sagen. Nævnet bemærker samtidig, at den faktiske
administration af udskænkningen hører under politiets
kompetence.
Det følger af retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarers § 6, at markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer, uanset hvilken form den antager, aldrig må
rette sig mod børn og unge.
Alkoholreklamenævnet ønsker aktivt at bidrage til en ansvarlig alkoholkultur, ligesom at Nævnets retningslinjer har
særligt til formål at beskytte børn og unge. Børn og unge
er underlagt et særligt beskyttelsesbehov grundet deres
naturlige godtroenhed, og børn/unge og alkohol hører ikke
sammen. Nævnet lægger derfor vægt på, at de erhvervsdrivende indretter markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer således, at der ikke sendes forkerte signaler – særlig
ikke til unge – om alkoholindtagelse.
Alkoholreklamenævnet kan konstatere, at målgruppen i de
konkrete tilfælde er studerende på gymnasiale uddannelser. Når man betegner et arrangement som værende for
disse studerende, henvender man sig til en gruppe, hvor
aldersgruppen normalt ligger omkring 16-19 år. Retningslinjernes børn- og ungebegreb opererer ikke med en absolut
aldersgrænse på 18 år, og beskytter også grupper af børn
og unge, hvor aldersgrænsen ligger omkring 18 år. Markedsføring rettet mod studerende på gymnasiale uddannelser
er dermed markedsføring rettet mod børn og unge, jf.
retningslinjernes § 6, stk. 1.
Ved markedsføring forstås enhver handling foretaget i
erhvervsøjemed. Begrebet dækker over enhver handling,
udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte
relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til
forbrugerne. En Facebookside, hvorfra der gives generel
information om åbningstider, kommende events, priser mv.,
vil altid blive betragtet som markedsføring.
Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af The Gaps markedsføring af ”frie sjusser og shots fra 23.00-00.00 til studerende
på udvalgte gymnasier” på Facebook. Endvidere udtaler
Alkoholreklamenævnet kritik af the Gaps markedsføring af
”studenterugen”.
I denne sag markedsføres en række arrangementer på
Facebook, herunder arrangementet: ”frie sjusser og shots fra
23.00-00.00”, rettet mod studerende på udvalgte gymnasier
og ”studenterugen” rettet mod kommende studenter på
gymnasiale uddannelser.
The Gap har 2 gange tidligere modtaget kritik for overtrædelse af retningslinjerne, og Alkoholreklamenævnet har
tidligere overdraget en sag om The Gaps markedsføring til
Forbrugerombudsmanden. Nævnet finder, at den fortsatte
markedsføring, over en længere periode, er af så skærpende
en omstændighed, at Nævnet endnu en gang overdrager
sagen til Forbrugerombudsmanden med anmodning om,
at sagen tages til videre behandling efter markedsføringslovens regler.
Til arrangementerne ”frie sjusser og shots fra 23.00-00.00”
markedsføres med følgende faste tekst:
”FRIE SJUSSER OG SHOTS
FRA 23.00-00.00”
Nævnet kan konstatere, at det i øvrigt, enten som en del af
teksten i billedet eller i teksten som hører til billedet, fremgår, hvilke gymnasier markedsføringen retter sig mod.
Til arrangementet ”studenterugen” fremgår blandt andet
følgende tekst:
22