Årsberetning 18 (ARN) - Flipbook - Side 36
Det er Nævnets opfattelse, at der ved anvendelse af skolerepræsentanter eller promotere i forbindelse med alkoholmarkedsføring bliver tale om markedsføring, der finder sted
på den uddannelsesinstitution, som eleven går på. Dette er
i strid med retningslinjernes § 5, stk. 2. Endvidere understreger Nævnet, at det er stærkt kritisabelt, at skolerepræsentanterne, som er elever på efterskolerne, belønnes med bl.a. fri
bar og éntre, hvilket endvidere strider med retningslinjernes
§ 6, stk. 1.
Der udtales kritik af ”Efterskolefesten 2018”s markedsføring,
og det forventes, at markedsføringen tilpasses omgående
og fremover, så den kommer i overensstemmelse med
retningslinjerne. Nævnet har forgæves forsøgt at komme i
kontakt med arrangørerne af arrangementet. Henset til overtrædelsernes omfang og til, at det ikke har været muligt at
etablere en dialog med arrangørerne bag ”Efterskolefesten
2018”, finder Nævnet det nødvendigt at oversende sagen til
Forbrugerombudsmanden.
36