Årsberetning 19 (ARN) - Flipbook - Side 15
Klagesager 2019
De 20 sager, hvor Alkoholreklamenævnet traf afgørelse i 2019:
Sag
Klagens genstand
Afgørelse
1
• Markedsføring rettet
mod børn og unge
Markedsføring af arrangementer rettet mod studerende, er ikke i sig selv i strid med
retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, men når markedsføringen kombineres med markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, sker der en
overtrædelse af retningslinjernes § 6, stk. 1, idet markedsføringen af alkoholholdige
drikkevarer da retter sig mod børn og unge. På den baggrund udtalte Alkoholreklamenævnet kritik, men tog til efterretning, at indklagede havde taget initiativ til, at
retningslinjerne ville blive overholdt.
2
• Opfordring til stort og/eller
umådeholdent forbrug
Markedsføring med titlen ”DRUNK-VINTER OLYMPIADEN” er problematisk i forhold
til retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, da der opfordres
til stort og umådeholdent forbrug, jf. retningslinjernes § 3, stk. 2. Derudover er det
særligt skærpende, at der lægges op til afholdelse af konkurrencer i, hvem der er
hurtigst til at drikke Shaker Sport, som er en alkoholholdig drikkevare. Alkoholreklamenævnet udtalte på den baggrund kritik, men tog til efterretning, at TemaBar
Viborg iværksatte tiltag for at undgå lignende tilfælde.
3
• Opfordring til stort og/eller
umådeholdent forbrug
• Markedsføring rettet mod
børn og unge
Markedsføringstiltag som ”How to get drunk in Varde” sender nogle uheldige signaler og er problematisk i forhold til retningslinjerne, da navnet i sig selv opfordrer
til et stort eller ligefrem umådeholdent forbrug. Når markedsføringen af alkohol
samtidig indeholder billeder af unge, der ikke ser ud til at være over 25 år, sker der
en overtrædelse af retningslinjernes § 6, idet markedsføringen af alkoholholdige
drikkevarer da retter sig mod børn og unge. Alkoholreklamenævnet udtalte på den
baggrund kritik af markedsføringstiltaget.
4
• Opfordring til stort og/eller
umådeholdent forbrug
• Markedsføring rettet mod
børn og unge
Alkoholreklamenævnet fandt ikke, at der i de konkrete tilfælde var tale om markedsføring, der var i strid med § 3, stk. 2, idet prismarkedsføring ikke i sig selv kan
sidestilles med opfordring til et stort eller umådeholdent forbrug. Derimod var det
Alkoholreklamenævnets vurdering, at der var tale om markedsføring rettet mod
børn og unge. På den baggrund udtalte Alkoholreklamenævnet kritik.
5
• Markedsføring rettet mod
børn og unge
Sagen drejede sig om markedsføring af alkohol ved en række arrangementer, der
var rettet mod folkeskoleelever og studerende på gymnasiale uddannelser. Det var
Alkoholreklamenævnets vurdering, at der var tale om alkoholmarkedsføring, idet
det ikke var tydeligt angivet i markedsføringen, at der i det konkrete tilfælde var tale
om ”fri bar” og ”drinks” der alene skulle indeholde alkoholfri produkter. Alkoholreklamenævnet udtalte kritik.
6
• Opfordring til stort og/eller
umådeholdent forbrug
Markedsføringstiltag med formuleringen ”Verdensmand af Gothersgade” lagde
op til at gæsterne, på 6 udvalgte barer, kunne hente et Gothersgade Pas, som gav
adgang til den specielle verdensmandscocktail, og at indtagelsen af de 6 drinks
fremtrådte særligt positivt. Denne opfordring til at indtage 6 drinks, sammenholdt
med udtrykket ”Verdensmand”, anses for at være en opfordring til et stort alkoholforbrug. På den baggrund udtalte Alkoholreklamenævnet kritik.
15