Årsberetning 19 (ARN) - Flipbook - Side 24
Klagesager 2019
5. Den Dansende Viking
Klager
Privatperson
Det er Alkoholreklamenævnets vurdering, at der er tale om
alkoholmarkedsføring idet det ikke er tydeligt markeret, at
der i det konkrete tilfælde er tale om en ”fri bar” og ”drinks”
der alene skulle indeholde alkoholfri produkter.
Klagens indhold
Den Dansende Viking var indklaget for at rette markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer mod børn og unge.
Alkoholreklamenævnet bemærker hertil, at prisen på 150
kr. svarer til prisen, der normalt knytter sig til ”LILLE FRI BAR”
som fremgår af Den Dansende Vikings Facebookside. Af Facebooksiden fremgår det, at ”LILLE FRI BAR” indeholder entré
og garderobe, ”samt alt hvad der kan drikkes i sodavand,
energi, kildevand, juice og øl hele natten fra 23-05”.
Indklagedes bemærkninger
Indklagede afviste, at markedsføringen var i strid med
retningslinjerne.
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet beskæftiger sig med markedsføring
af alkohol. Da klagen omhandler markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, har Nævnet kompetence til at behandle
sagen. Nævnet ønsker samtidig at bemærke, at den faktiske
administration af udskænkningen hører under politiets
kompetence.
Det er Alkoholreklamenævnets vurdering, at der er tale
om markedsføring i strid med retningslinjernes § 6, stk. 1.
Alkoholreklamenævnet udtaler på den baggrund kritik af
Den Dansende Vikings markedsføring. Nævnet forventer, at
markedsføringen fremadrettet indrettes således, at den er i
overensstemmelse med retningslinjerne. Nævnet forventer
desuden, at den markedsføring, som strider mod retningslinjerne, ophører.
Alkoholreklamenævnet ønsker aktivt at bidrage til en
forbedret alkoholkultur, ligesom Nævnets retningslinjer har
særligt til formål at beskytte børn og unge. Børn og unge
er underlagt et særligt beskyttelsesbehov grundet deres
naturlige godtroenhed, og børn, unge og alkohol hører ikke
sammen. Nævnet lægger derfor vægt på, at de erhvervsdrivende indretter markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer således, at der ikke sendes forkerte signaler – særlig
ikke til børn og unge – om alkoholindtagelse.
Alkoholreklamenævnet vil i den kommende periode holde
særligt øje med, at Den Dansende Vikings markedsføring af
alkoholholdige drikkevarer ikke er i strid med retningslinjerne. Finder Alkoholreklamenævnet yderligere overtrædelser
af retningslinjerne, vil Nævnet enten selv rejse en sag eller
anmode Forbrugerombudsmanden om at tage sagen op til
behandling efter markedsføringslovens regler.
Sagen omhandler Den Dansende Vikings markedsføring
af arrangementet ”Nova+ Trafiklysfest- Fri bar all night” via
Facebook.
Af opslaget fremgik blandt andet teksten:
” […] Trafiklys-fest som du aldrig har oplevet det før! Du får et
armbånd på der afslører din score gejst, så er du rød (optaget),
gul (prøv mig) eller grøn (klar på alt)? Vær nu ik alt for ærlig for
så er der måske ikke en sød fyr der giver jer piger drinks! Og jo
drenge det kan i sagtens give, for vi kører med den obligatoriske
FRI BAR ALL NIGHT! Og vi sørger selvfølgelig for den fedeste DJ
med de lækreste beats!
Hos os får i altid fri bar hele natten, garderobe og entre til kun
150!
[…]
ADGANGSKRAV: 9/10. klasser, gymnasielle uddannelser og
efterskoler ELLER minimum 15 år.
[…]”
Alkoholreklamenævnet har vurderet om der er tale om
alkoholmarkedsføring i strid med retningslinjernes § 6, stk. 1,
hvorefter alkoholmarkedsføring aldrig må rettes mod børn
og unge.
Den Dansende Viking har i sit partshøringssvar oplyst, at
der ikke var tale om alkoholmarkedsføring, idet baren alene
bestod af sodavand, juice og energidrik.
24