Årsberetning 19 (ARN) - Flipbook - Side 25
Klagesager 2019
6. SjusBar - ”Verdensmand af Gothersgade”
Klager
Alkoholreklamenævnet
I opslaget på Facebook fra den 3. november 2018, oplyses,
at der ved anskaffelse af alle 6 stempler, udleveres en T-shirt
som symbol på at være Verdensmand af Gothersgade.
Klagens indhold
Sagen drejede sig om markedsføringen af arrangementet
”Verdensmand af Gothersgade”. Markedsføringen af arrangementet var problematisk i henhold til § 3, stk. 2 i retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, idet
der blev opfordret til et stort alkoholforbrug.
Nævnet har vurderet, om der ved den pågældende markedsføring er sket en overtrædelse af retningslinjernes § 3,
stk. 2.
§ 3, stk. 2. Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må
ikke opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug.
Indklagedes bemærkninger
Indklagede kom ikke med bemærkninger.
Det er Nævnets vurdering, at formuleringen ”Verdensmand
af Gothersgade” lægger op til gæsterne, på 6 udvalgte barer,
kan hente et Gothersgade Pas, som giver adgang til den
specielle verdensmandscocktail, og at indtagelsen af de
6 drinks derved fremtræder særligt positivt. Denne opfordring til at indtage 6 drinks, sammenholdt med udtrykket
”Verdensmand”, anses for at være en opfordring til et stort
alkoholforbrug.
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet (Nævnet) har på baggrund af en
tidligere sag i Alkoholreklamenævnet holdt særligt øje med
Sjusbars markedsføring af alkoholholdige drikkevarer.
Alkoholreklamenævnet har skriftligt bedt Sjusbar om
oplysninger i sagen den 1. maj 2019 og igen den 9. juli 2019.
Alkoholreklamenævnet har ikke modtaget svar fra Sjusbar.
Det er på den baggrund Nævnets vurdering, at markedsføringsmaterialet er i strid med retningslinjernes § 3, stk. 2.
Ved markedsføring forstås enhver handling foretaget i
erhvervsøjemed. Begrebet dækker over enhver handling,
udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte
relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne. Et opslag på Facebook, hvorfra der gives generel
information om events, tilbud mv., vil altid blive betragtet
som markedsføring.
Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med,
at Sjusbars markedsføring af alkoholholdige drikkevarer ikke
er i strid med retningslinjerne. Finder Nævnet yderligere
overtrædelser af retningslinjerne, vil Nævnet enten selv rejse
en sag eller anmode Forbrugerombudsmanden om at tage
sagen op til behandling efter markedsføringslovens regler.
Nævnet beskæftiger sig med markedsføring af alkohol.
Da klagen omhandler markedsføring af alkoholholdige
drikkevarer, har Nævnet derfor kompetence til at behandle
sagen. Nævnet ønsker samtidig at bemærke, at den faktiske
administration af udskænkningen hører under politiets
kompetence.
Nævnet ønsker aktivt at bidrage til en ansvarlig alkoholkultur, ligesom Nævnets retningslinjer for markedsføring af
alkoholholdige drikkevarer har til formål at beskytte børn
og unge. Børn og unge er underlagt et særligt beskyttelsesbehov grundet deres naturlige godtroenhed, og børn,
unge og alkohol hører ikke sammen. Nævnet lægger
derfor vægt på, at de erhvervsdrivende indretter markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer således, at der ikke
sendes forkerte signaler – særligt ikke til børn og unge - om
alkoholindtagelse.
Sagen omhandler Sjusbars markedsføring af arrangementet
”Verdensmand i Gothersgade”.
Arrangementet indebærer at gæster, på 6 udvalgte barer,
kan hente et Gothersgade Pas, som giver adgang til den
specielle verdensmandscocktail.
25