Årsberetning 19 (ARN) - Flipbook - Side 49
Om at klage
Det er muligt at klage til Alkoholreklamenævnet over et
eller flere konkrete markedsføringstiltag, der omhandler
markedsføring af alkohol.
Klagers kontaktinformation er nødvendig for Alkoholreklamenævnets undersøgelse af sagen og for at give klager
tilbagemelding om afgørelsen. Kontaktinformation vil ikke
blive offentliggjort. Indgives der en klage fra en or-ganisation eller lignende, vil navnet på organisationen dog blive
offentliggjort.
Alle kan klage - der er fri og gratis klageadgang til Alkoholreklamenævnet, dvs. at både privatpersoner, virksom-heder og
organisationer har mulighed for at klage.
Klagefrist
Klagen skal vedrøre aktuel markedsføring eller markedsføring, der har fundet sted inden for det seneste år.
Derfor er det vigtigt, at tydelig datomærkning fremgår af
markedsføringsmaterialet.
En klage skal indgives skriftligt. Dette kan ske til Alkoholreklamenævnets sekretariat enten via brev, e-mail eller udfyldelse af en online klageformular. Se online klageformular på
Alkoholreklamenaevnet.dk.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden for sager i Alkoholreklamenævnet er
1-3 måneder, fra klagen modtages, til afgørelsen er offentliggjort på Alkoholreklamenaevnet.dk. I særligt hastende og/
eller grove sager kan Alkoholreklamenævnet træffe afgørelse inden for en kortere tidsramme.
En klage skal indeholde følgende oplysninger:
• Hvilket markedsføringstiltag klagen omhandler
• Hvor og hvornår markedsføringen er blevet set (tydelig
datomærkning)
• En kopi eller billede af eller eventuelt link til
markedsføringstiltaget
• Kontaktdata på klager (navn og adresse, e-mailadresse og/
eller telefonnummer)
49