Red maden - Tips til mindre madspild - Flipbook - Side 21
KOKKETIPS
Holms krydderiunivers
Hel sort peber
Sort peber et must i
flødekartofler, plante- eller
kødfars, der kræver et
skud fra den sorte bøsse.
Ren og skarp.
Rosa peber
Rosa peber er det søde
element fra den djævelske
peberverden. Nogen siger:
»Tag hen, hvor peberet
gror.« »Ja tak,« siger jeg.
Smag og duft, hvad der
sker, når gryderetten er
inviteret til smagsdans
med den søde røde peber.
Hel hvid peber
Hvid peber har en smuk,
intens smag, der løfter alle
hvide sovse og dressinger.
Fisk er aldrig det samme
uden de knuste magiske
hvide peberkorn. Prøv det!
Grøn peber
Den grønne peber er en løs
kanon – lidt som hvis Holm
blev sherif. Den er vild på
en bøf eller stegt flæsk. Jeg
siger det bare. Mums!
Kardemomme
Hel, ja, for dælen! Der er så
meget mystik i denne lille
sag. Kardemomme kan
drikkes og suttes på, og
den giver smæk på resterne
af gårsdagens kødsovs.
Spidskommen
I Danmark er vi næsten
bange for spidskommen.
Men hele Østen bruger den,
så den er altså ikke farlig.
Et pift af den er som at
rejse verden rundt hjemme
i køkkenet og ved spisebordet. Skøn i mexicansk
mad, i sammenkogte retter
og genialt til lynstegte restegrøntsager.
Sennepsfrø
Sennepsfrø er langt mere
end et frø, der bliver til
dyppelse til den røde pølse.
Sennepsfrøet er unikt og
giver bitter kant i gryderetter,
marinader og dressinger.
Kanel
Kanel bruger man kun til jul.
Nixen bixen, fru Blixen! Giv
kylling et godt skud, eller
brug den, når du har tømt
køleskabet til en »Red maden«-ret – kikærter er super
i en resteret med kanel. Brug
ikke kanel hver gang – bare
af og til. Det giver mere rock
i gryden.
Friske krydde
r
urter
Husk de friske
k
vindueskarmen rydderurter i
.
skal du have ti Som minimum
persille, der ska mian, dild og
ber g
i mange gryderrundsmagen
etter.
Fennikelfrø
Fennikelfrø er lakridsens
bedste ven. Det giver et
sjovt spark i varme retter –
men så sandelig også på en
spritfrisk laks fra køleskabet.
Med et drys røget salt går
det helt amok i munden.
Allehånde
Allehånde er et levn fra
gammel tid. Allehånde må
aldrig forsvinde, den er en
smuk, unik og smagsgivende nødvendighed. Brug
den i bagværk, gryderetter
m/u kød, og når du sylter
rødbeder, hvis du vil huskes
for andet end flot bestik.
RED DE SLATNE
GRØNTSAGER
Alle grøntsager får mere
smag, hvis de får en hurtig
omgang på en brandvarm, tør
pande. Prøv også at få nyt liv
i aubergine, citron, appelsin,
lime, squash og agurk på
denne måde.
Anis
Så er der endnu mere
lakrids på drengen. Husk
at bruge anis, som du bruger peber – med nænsom
hånd. Anis + appelsin +
and = katjiiing!
FRA MADSPILD TIL MÅLTID 21