Red maden - Tips til mindre madspild - Flipbook - Side 22
MADMYTER
myter
om mad
Hvert år ryger ca. 250.000 tons mad i skraldespandene i de danske hjem. En del af maden
smider vi ud, fordi vi tror, at den ikke længere kan
spises. Vi afliver otte myter om mad, så vi undgår
at smide mad ud, der stadig kan bruges.
Bemærk, at anbefalinger indimellem bliver ændret på baggrund af ny forskning. Derfor er det
altid en god ide at tjekke, hvordan du bør håndtere mad og fødevarer, på fødevarestyrelsen.dk.
Spinat må ikke
opvarmes flere gange
Du må gerne opvarme retter med spinat mere end
én gang. Du skal bare huske at skylle nøje inden
madlavning, nedkøle retten til en kernetemperatur
på 5 grader inden for tre timer og opvarme den til
minimum 75 grader inden spisning.
Champignon med
pels kan ikke spises
Du må gerne spise champignoner, selvom de
har hvid »pels« lige over roden. Den hvide pels er
champignonens naturlige mycelium og altså ikke
skimmel. Skær den hvide pels fra, og vask champignonen grundigt, så den er fri af jordbakterier.
Ris skal spises samme
dag, som de er kogt
Du må gerne genopvarme og spise ris. Du skal blot
sørge for at nedkøle risene til en kernetemperatur på
5 grader inden for tre timer efter tilberedning og opvarme risene til minimum 75 grader inden spisning.
22 FRA MADSPILD TIL MÅLTID