Forskel – Bæredygtige aktier - Flipbook - Side 5
Derfor skal du investere
bæredygtigt med Curo Capital
Hvis du vil investere bæredygtigt og samtidig
ønsker et godt afkast, så skal du lede efter
aktier i veldrevne og visionære selskaber. Det
vil sige selskaber, der med deres produkt eller
service er i gang med at rykke verden i en
bedre retning. Ofte er der tale om ukendte små
og mellemstore selskaber, som kan være
vanskelige at finde. Og derfor går vi en anden
vej end vores konkurrenter, når vi håndplukker
aktierne til Forskel.
Vi har nøje udvalgt seks af verdens dygtigste
kapitalforvaltere af bæredygtige aktier. Alle
seks har bæredygtigheden forankret dybt i
deres DNA og alle seks er specialister inden for
hver deres område.
Og selvom historiske afkast ikke er nogen
garanti for fremtidige afkast, så har samtlige
seks forvaltere skabt særdeles gode afkast på
deres bæredygtige investeringsstrategier over
en årrække. Det er disse seks forvaltere, som
finder aktierne til Forskel.
Hvad er forskellen mellem ESG
og impact?
ESG-investorer fokuserer på
selskabernes adfærd herunder
deres miljømæssige fodaftryk,
forhold for medarbejderne samt
bestyrelsessammensætning og aflønning.
En impact-investor vil også
fokusere på, at selskaberne skal
have en ordentlig adfærd, men
derudover skal selskabet via sine
produkter være med til at løse
nogle af de samfundsmæssige
udfordringer, verden står overfor i
dag – enten miljømæssigt eller
socialt.