223082 DV 03 oktober 2023 N - Flipbook - Side 22
FORSVARETS DAG
Forsvarets Dag på Kronborg
TEKST: ERIK PETERSEN. FOTOS: STEEN SCHÜTZ, DANMARKS VETERANER NORDSJÆLLAND
Arrangementet fulgte traditionen med kranselægning ved mindetavlerne foran den tidligere
Kornetskole, hvor der efter velkomst af slotsforvalter Christian Struckmann Irgens blev
lagt kranse af hhv. Slesvigske Fodregiments
Soldaterforening, Folk og Sikkerhed samt
Hjemmeværnet.
”Tak til Kronborg Slot og Christian Struckmann
Irgens for at skabe fantastiske rammer for Forsvarets Dag på Kronborg.
I år blev den musikalske underholdning i Dansesalen leveret af Slesvigske Musikkorps, der
på fornem vis med et meget velvalgt repertoire underholdt de fremmødte mellem gæstetalerne, brigadegeneral Henrik Lyhne og landsformand for Danmarks Veteraner, Niels Hartvig
Andersen.
En flot dag med parade, taler og godt selskab.
Næstkommanderende i Hæren, brigadegeneral Henrik Lyhne, gav et hudløst ærligt rids af
Hærens tilstand, mens Niels Hartvig Andersen
fra Danmarks Veteraner fortalte levende om
foreningens virke til fordel for bl.a. ukrainske
soldater i Danmark.
Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, oberstløjtnant Michael Clausen Toft,
omtaler arrangementet således:
Under paraden spillede Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegns Tambourkorps,
mens Slesvigske Fodregiments Musikkorps
underholdt inde på slottet - det er svært at få
bedre.
Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt
Nordsjælland med frue.
Side 22 | Danmarks Veteraner | # 3 | 2023
Danmarks Veteraners skjold overrækkes
til formanden, Peter Jonasen
I Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland er
vi stolte over at bidrage til arrangementet og
ser meget frem til at udvikle dagen frem mod
Hjemmeværnets 75-års jubilæum i 2024.
Med udviklingen i Europa generelt og med
nyt forsvarsforlig under implementering er
der al mulig grund til at styrke den offentlige debat om forsvarets fremtid - herunder
Hjemmeværnets.
MON VI SES NÆSTE ÅR”?
Et flot arrangement, der havde fortjent mange
flere deltagere – men som distriktschefen skriver: ”Måske til næste år”.
Kranselægning ved Mindetavlerne.