6-2022 - Flipbook - Side 20
Amalienborg.
Besøg fra Sri-Lanka
Besøg fra Sri-Lanka
TEKST OG FOTO: HENNING NIELSEN, HOVEDBESTYRELSEN
Et par kolleger fra Veteranorganisationen i
Sri-Lanka, Ex-Servicemens Association, kom
forbi på et spændende besøg i København
den 23. og 24. november og mødtes med
næstformanden for Danmarks Veteraner, Jens
Winther Andersen, og undertegnede.
Vore gæster var ikke ”hvem som helst”, idet
den ene er Generalsekretær for Sri-Lankas
Veteranorganisation, BGen Aiiyh Siyambulpitiya, den anden bestyrelsesmedlem, Percy
Fonseca, begge pensionerede.
HOLMENS KIRKE
Vi mødtes ved Holmens Kirke, hvor vi nød en
kop kaffe og lidt sødt. Vi udvekslede gensidige
informationer om vore veteranorganisationer.
Vore godt 3.300 medlemmer af Danmarks Veteraner fylder ikke meget i forhold til Sri-Lankas, der har op mod 100.000 veteraner. Efter
kaffepausen viste jeg rundt i Holmens Kirke
og fortalte om kirkens spændende historie.
HOLMEN
Derefter kørte vi ud på Holmen, hvor vore
gæster skulle overnatte. Efter indkvartering
på Marinekasernen travede vi en tur rundt
på den tidligere Flådestation, hvor vi så de
Operaen. Næstformanden flankeret af de sri-lankanske gæster.
Side 20 | Danmarks Veteraner | # 6 | 2022
smukke, gamle bygninger, Batteriet Sixtus,
hvorfra der meget passende saluteredes ved
flagets nedhaling. Gæsterne var ret betagede
af at høre om ”Rigets Flag” og om, hvordan
der saluteres morgen og aften samt om udvidede saluteringer ved markante begivenheder i Kongehuset.
Vi så selvfølgelig også den ikoniske Mastekran
og museumsskibene, Fregatten Peder Skram,
en tidligere motortorpedobåd, P 547, Sehested, og Søværnets sidste u-båd, Sælen, der
er installeret på land ved Bradbænken.
Vejret var mildt, så vi kunne også bruge lidt
tid på at kigge på de nu nedlagte institutioner,
fx Søofficersskolen, det tidligere Orlogsværfts
bygninger, hvoraf flere er indrettede meget
smukt til diverse statslige institutioner, såsom Det rytmiske Musikkonservatorium, Arkitektskolen mv.
OPERAEN
Et meget spændende indslag var også et besøg i Operaen, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Amalienborg og Marmorkirken.
KASTELLET
Den 24. november gik turen til Kastellet, hvor
næstformanden i detaljer briefede om vor forening, herunder Veteranstøtten, og besvarede
spørgsmål. Vore gæster udviste også i den
forbindelse stor interesse for opbygningen
af vort veteranarbejde og gentog et tidligere
ønske om at forsøge at knytte bånd mellem
deres og vore foreninger.
Efter disse mere formelle drøftelser gik turen
til Mindemuren, Voldanlægget rundt om Kastellet og videre til Amalienborg, hvor der var
lejlighed til at se vagtskiftet. Herfra gik turen
videre til Marmorkirken, så til Nyhavn og til
slut til Den lille Havfrue.
AFREJSE
Med mange indtryk fra besøget blev vore gæster ledsaget til lufthavnen, hvorfra turen gik
videre til Schweitz og Tyskland.
CHRISTIANIA
For at introducere en helt anden side af København fik vi også tid til at trave en tur gennem fristaden Christiania. Vore gæster var
vist lidt forundrede over, at den slags kunne
fungere uden for mange problemer.
Den første dags program sluttede med en
middag, hvorunder vi fik rig lejlighed til at
informere yderligere om vore respektive veteranforhold. Vore gæster viste meget stor
interesse for at få etableret en dialog med os
og i at se på muligheder for initiativer, der kan
være interessante og gavnlige for veteraner i
begge foreninger.
Kastellet.