DanmarkVeteraner 4 5 2022 N - Flipbook - Side 14
Marchholdet.
Fra en rasteplads med holdets kvatermærke.
Nijmegen
2022
AF PERNILLE LINDE JELLESTAD, FØRSTEGANGSGÆNGER 2022
”Så er der kun 5 km tilbage – og de bliver en
fest, bare vent og se,” udbrød én af de erfarne
gængere, netop som vi alle fik stukket en
pølse mit allez og en kold øl i hånden på Charlemagne – pladsen, hvor vi militære gængere
kommer i mål, ca. 5 km uden for Nijmegens
centrum.
Vi havde udsigt til 5 km mere i de efterhånden udtrådte march-ben oven i de ca. 125 km,
som vi allerede havde tilbagelagt de seneste
3 dage. Noget som lød helt uoverskueligt. Men
jeg fandt ud af, at med den stemning, som
ventede os, så var de 5 km en fest. Hollænderne sørgede for, at vi blev båret af sted af
hep, highfives, dans, øl og høj musik.
MARCHHOLDET
Efter to års ufrivillig pause fra Nijmegenmarchen pga. COVID-19 var der mere end 45.000
gængere, som stillede til start til version 104
af marchen. Èt af de mange hold var Veteranstøttens ”March Team Danish Veterans”
klar med i alt 22 gængere og 2 ordonnanser.
Holdet var sammensat af veteraner fra hele
landet og blev for 10. gang ledet af den erfarne Peter Jørgensen. Af de 22 gængere
var halvdelen førstegangsgængere, mens
de resterende 11 havde op til 15 gennemførte
Nijmegen-marcher på CV’et. Med på holdet var
Side 14 | Danmarks Veteraner | # 4-5 | 2022
bl.a. en læge, undertegnede og en tidligere
medic, nu medicinstuderende, hvilket i løbet
af den første marchdag skulle vise sig at være
en fordel.
VEJEN DERTIL – OG MÅLET
Allerede i januar åbnede ansøgningen om
deltagelse på Veteranstøttens Nijmegenmarchhold. Ved tilmeldingen angiver man, om
man efter udsendelse har fået psykiske eller
fysiske mén, hvilken fysisk tilstand man er i,
og om man har gået marchen før. Ud fra disse
oplysninger sammensætter holdkaptajnen
det mest harmoniske hold med krigsmærkede
veteraner og med veteraner, som vurderes at
have et større overskud og kan hjælpe til, så
alle kommer igennem.
Målet med Veteranstøttens hold er nemlig at
få hele holdet med igennem og modtage medaljen som symbolet på en gennemført march
som ét hold. Tanken er, at sammen bliver vi
stærkere, sammen kan vi mere.
I løbet af foråret gennemføres forskellige træningsdage af holdkaptajnen og opfordringer til holdmedlemmer, som bor i nærheden
af hinanden at træne sammen. I slutningen
af maj er der en kontrolmarch med 2x40 km
march, hvor vi går som hold, præcis som vi
skal gøre det i Holland 2 måneder senere.
Denne tur er både en trykprøvning af holdet
som helhed, og om den enkelte gænger er der,
hvor man skal være med træningen. Der skete
et par udskiftninger efter kontrolmarchen.
Endelig kom ugen, vi alle havde trænet frem
mod.
Lørdag den 16. juli blev kursen sat mod Nijmegen i Holland, og tidligt søndag morgen den 17.
juli var holdet samlet i Camp Heumensoord, den
militære camp ca. 5 km uden for centrum.
Vi havde også tid til at være lidt kulturelle, og
mandag den 18. juli havde holdkaptajnen og
de to ordonnanser planlagt ture for at mindes
nogle af de mange faldne soldater under 2.
Verdenskrig. Første stop var ved den Canadiske krigskirkegård i Groesbeek, hvor en stor
del af de unge canadiere, som blev fejlnedkastet med faldskærm, ligger begravet. Bagefter
kørte vi til den tyske krigskirkegård i Ysselsteyn, som har ca. 31.000 begravede soldater
fra 1. og 2. Verdenskrig. Dagen sluttede med et
besøg på museet i Overloon.
Tirsdag den 19. juli skulle have været den
første af de 4 march-dage, men allerede søndag havde løbsarrangørerne kigget på vejr-