DanmarkVeteraner 4 5 2022 N - Flipbook - Side 15
Undervejs.
udsigten, der forudså temperaturer på op til
40 grader. Ved marchen i 2006 døde 2 civile
af hedeslag, så løbsarrangørerne tog ingen
chancer.
Marchen blev kortet ned til 3 dage, og første
marchdag blev i stedet onsdag den 20. juli.
Mange på holdet var rigtig ærgerlige over ikke
at få den fulde 4-dages oplevelse, men med
knap 50.000 mennesker ude på ruten, var
det forståeligt nok. Det gav os en dag mere
til at slappe af. Nogle tog en lille tur ind til
Nijmegen og rappellede ned af byens vartegn,
kirketårnet Stevenskerk, og nød varmen ved
floden Waal, som løber gennem byen.
ONSDAG DEN 20. JULI
Vores første dag som Nijmegen-gængere.
Alarmen brægede ud over Camp Heumensoord kl. 02.30 – The Instant Reliefs – Wake Up.
Selv om det var godt 2 timer før afgang, passede det alle morgener med at være tilpas tid
til at nå at få tøj på, fyldt taskerne med væske
og få spist morgenmad. Alle 5.000 militære
deltagere skulle afsted fra 03.30 til 05.30. Vi
fik fundet vores pladser i geledderne, armbåndene blev scannet, og til lyden fra orkesteret og honnøren fra Det Danske Nijmegen
Kontingent ved udgangen gik vi af sted ud i
tusmørket kl. 05.00. Fødderne var helt jom-
fruelige og vidste nok ikke helt, hvad der ventede dem de næste tre dage.
Hold nu op for en fest, som hollænderne kan
starte. Alle husene langs ruten var pyntet op,
og fra tidlig morgen til vi returnerede var der
høj musik og hollændere, som vinkede og
hujede. Man glemte næsten helt at fødderne
bevægede sig.
Onsdag blev den varmeste dag – temperaturen nåede op omkring 35 grader, og kasketterne blev dyppet alle steder, hvor det var muligt.
Alle vandslanger langs ruten blev udnyttet.
Til trods for varmen var der stadig stort overskud at spore på holdet – flere ”omgange”
blev givet i rundkørslerne, hvor fanen bliver
løbet rundt af 1-2 deltagere, mens resten af
holdet marcherede videre. Èn af omgangene
endte dog pludseligt for én af gængerne (PB),
som havde overset en kantsten og desværre
faldt, så lang han var. Da han rejste sig, piblede blodet fra hagen ned over brystet, og
næsen og overlæben var godt forslåede. Her
kom vores medicinske skills ind, og på kort
tid var PB pakket ind, og blodet fra næsen
stoppet. Også adskillige hollændere var ilet
til med førstehjælps-pakker. Trods en limning
af sår hos Røde Kors på næste rasteplads, så
sprang det op, og efter flere tapeninger endte
vi med en forbinding rundt om PB´s hoved
med ca. 15 km til mål – til stor underholdning
for flere hollændere langs ruten inde i centrum. PB havde vist aldrig fået så meget opmærksomhed på en march før, og ”you should
have seen the other guy” blev sagt adskillige
gange. Han kæmpede sig tilbage og kom i mål.
Efter 9 timers march var vi tilbage i lejren –
alle var kommet med, og de første vabler var
begyndt at dukke op. Om aftenen havde ordonnanserne rigeligt at se til med tapeninger
og punktering af vabler.
TORSDAG DEN 21. JULI
Vi var flere som i løbet af natten havde haft
det varmt og sovet dårligt, så da morgensangen lød i højtalerne 02.30 var det svært at komme ud af fjerene. 04.30 var vi klar til at være
klar, orkesteret begyndte at spille, og vi forlod
Camp Heumensoord og drog ud på dagens 42
km. Vejrudsigten var dyster, og efter 10 km begyndte det at stå ned i stænger, og det stod på
til ca. 2 km før etapen var færdig.
Mest imponerende var alle hollænderne, som
trodsede regnen og kom ud og heppede på os.
Det gælder åbenbart, at i regn og slud skal
festen alligevel ud. Regnen gjorde også, at
En velfortjent krammer efter vel gennemført march.
Danmarks Veteraner | # 4-5 | 2022 | Side 15