DanmarkVeteraner 4 5 2022 N - Flipbook - Side 16
Ved afslutningen.
til os. Med 10 km igen samledes holdet for at
kunne gå de sidste kilometre sammen og for
at nyde verdens bedste burger – alt smager
nok godt efter 30 km i solskin. Jo tættere vi
kom på målet, pladsen i Charlemagne, jo længere føles det. Kilometrene blev længere, og
fødderne bevægede sig langsommere. Med ét
drejede vi til højre, og dér var målstregen. Vi
gjorde det.
det var knap så varmt at gå i dag, som det
havde været dagen før. Men det betød også,
at alt blev gennemblødt. Stemningen var høj
fra starten, benene var lidt brugte, men ikke
i en uoverskuelig grad. Alle vi kom forbi fik
highfives og vink. Men i takt med, at vi blev
mere og mere våde, dalede stemningen også
lidt. Der var knap så meget snak og latter, men
mere et fokus på at få dagen overstået. Flere
af veteranerne var glade for regnvejret og
”stilheden”, som gav dem mulighed for selvfordybelse, hvilket også var en af årsagerne
til, at vi var afsted. Efter adskillige byger og
regnslag, som var gennemblødte på begge sider, kom vi hjem, og følelsen af kun at mangle
33% gav godt mod på næste dag.
FREDAG DEN 22. JULI
startede med samme procedure som de to øvrige dage med minimal søvn og fødder, som nu
efter 85 km godt kunne mærkes. Flere havde
vabler, og var blevet behandlet af de danske
sygeplejersker og læger. Alle var dog klar og i
godt humør, da orkesteret begyndte at spille.
Og vi for sidste gang begav os ned af Sukkenes Allé – den lange allé fra campen til vejen.
40 km +5 km bonus uden oppakning skulle
tilbagelægges for at få medaljen. Tempoet
dalede i løbet af de første 20 km, og det var
svært at holde et pace, så alle var tilfredse.
Highfives og kram blev delt ud til højre og
venstre, og smilet var ikke til at fjerne fra
vores ansigter. Hele holdet kom igennem –
målet var nået. Ordonnanserne stod klar til
at tage vores rygsække og dele pølser, øl og
sodavand ud. Her på pladsen fik vi et velfortjent hvil, inkl. medaljeuddeling og udpegning
af ugens fighter, som gik til en rørt PB stadig
med sårskorper og suturer i ansigtet, inden vi
gik videre mod centrum.
Nu startede festen og fejringen og hold op,
hvor kan de hollændere feste. Der var næsten
flere mennesker, end der var i København ved
Tour De France starten – og de var der alle for
vores skyld. Folk stod på tagene, highfivede
alle, der kom i nærheden af dem, delte øl,
blomster og kram ud i lange baner.
De 5 km forsvandt som dug for solen, og det
var alle de 120 km march værd. Dans, smil og
glæde spredte sig både på holdet, men også
på de andre hold. Denne dag fik vi lov til at
tage bussen hjem til lejren. Vi pakkede, og
samme aften ved 22-tiden begyndte busserne
igen at ankomme, så de kunne køre retur til
Danmark.
Da nogle stykker havde mere brug for at gå
selv – hvilket der på vores hold skal være plads
til – så vi delte vi os op og gik størstedelen af
dagen i to hold. Det var dejligt, at det var en
mulighed, og det var primært ordonnanserne,
som gjorde det muligt. De leverede endnu engang et godt stykke arbejde med at få saftevand, suppe, frugt, grønsager mm. gjort klar
Glade vandrere.
Side 16 | Danmarks Veteraner | # 4-5 | 2022
Inden vi kørte, spurgte jeg én af mine medveteraner, hvad han følte, han havde fået ud
af turen, hvortil han svarede: ”Jeg har fået tid
og mulighed til at tænke over nogle ting, jeg
har mærket mig selv i afkroge, jeg ikke har
mærket i lang tid, og jeg gennemførte, kun
fordi vi var et hold. Jeg var ikke kommet igennem alene”.
UDBYTTET
Det har været en unik tur, en enestående mulighed for at mødes på tværs med veteraner,
som man ikke havde mødt på andre måder,
haft snakke med ”fremmede”, som man ikke
forventede at få, og denne sammensætning
af mennesker i tid og sted kommer ikke til at
ske igen.
TAK
Tusind tak skal lyde til Veteranstøtten for at
støtte op om vores hold og hjælpe med rammerne for at sende et hold med veteraner af
sted. En kæmpe tak til den opbakning og omsorg, vi havde i vores to ordonnanser – uden
dem var holdet simpelthen ikke kommet igennem de hårde dage. Og sidst, men ikke mindst
en kæmpe tak til hele holdet for at sikre, at
alle kom igennem. Godt kæmpet.
Jeg håber, jeg ser jer alle derude en dag –
det er første, men bestemt ikke sidste gang
jeg har gennemført Nijmegen-marchen med
March Team Danish Veterans.
Tag med. Det kan varmt anbefales.