DanmarkVeteraner 4 5 2022 N - Flipbook - Side 4
Leder
LEDER FORTSAT
denne gode afslutning. De øvrige ca. 80 veteraner vil få deres medaljer tilsendt med
posten umiddelbart efter den 24. oktober.
Jeg vil opfordre flest mulige til at deltage og
fejre medaljemodtagerne. I kan tilmelde Jer
på Danmarks Veteraners hjemmeside (danmarksveteraner.dk)
I den forbindelse vil vi forsøge at få lukket
hullerne, som vi desværre er sikre på, er
derude m.h.t. anerkendelse, specielt vedr.
manglende medaljer. Vi kalder det medaljeefterslæbet. Se side 46 og skriv til Lars
– hellere i dag end i morgen.
VETERANFORA
Jeg ser med glæde frem til, at der nu oprettes de sidste to veteranfora på Sjælland og
i Storkøbenhavn. Herved forankres viden
og vidensudveksling ved de regimenter, der
producerer flest veteraner i løbet af året.
Jeg vil opfordre flest mulige veteranaktører
til at melde sig og blive en aktiv del af et sådant fællesskab, for sammen er vi stærke. Og
ved at vide, hvad de andre aktører kan byde
på, kan vi sende en søgende veteran videre
til de rette udbydere. Det sparer tid og ressourcer for alle.
Husk venligst at søge Veterancenteret om tilskud
til aktiviteter inden 1. november. Link:
https://www.veterancentret.dk/da/nyheder/2022/
puljer-til-gavn-for-veteraner-og-parorende/
Veteranstøtten gennemfører Årsmøde den
11. – 12. november på Fyn. Alle aktive i Veteranstøtten kan deltage via respektive Udvalgsformænd. Her får vi en status på årets
gennemførte og planlagte aktiviteter og
drøfter næste års aktiviteter og budget.
JUBILÆER
Jeg glæder mig til at deltage i to 50-års
jubilæer, ved Østjyderne i Horsens den 12.
november og ved Næstved & Omegn den 10.
december. Tak for den flotte indsats i de første 50 år. Godt gået.
Vi ses derude, og I ønskes et godt efterår.
Side 4 | Danmarks Veteraner | # 4-5 | 2022
Veteranstøttens
Telefonlinie 80 60 80 30
AF ERIK PETERSEN
Telefonlinjen er et døgntilbud i Veteranstøtten til veteraner og deres pårørende. Den
blev oprettet som ét af de første tiltag i
Veteranstøtten – dengang Kammeratstøtteordningen. Ved oprettelsen var der faste
”åbningstider” på telefonlinjen, hvor veteraner og pårørende kunne henvende sig.
Behovet viste sig dengang ikke at kunne
dækkes af dage med åbningstider, hvorfor
Telefonlinjen for ca. 10 år siden overgik til
at være en døgnåben telefonlinje. Gennem
de senere år har der været en fast stab på
ca. 20 telefonvagter, der er bosiddende over
hele Danmark. Alle telefonvagter har selv
været udsendt til internationale missioner
og kommer med en baggrund fra enten forsvar, politi eller sygepleje.
Vi er veteraner, der ikke behandler, men helt
sikkert forstår dig. Vi har mange års erfaring
med at tale med og mødes med andre veteraner, så vi kan guide dig på vej videre eller
lytte til dig. Ring hellere en gang for meget
end en gang for lidt.
Veteranstøttens Telefonlinje 8060 8030 er
der for dig som veteran eller som pårørende til
en veteran. Vi er der døgnet rundt, året rundt. Vi
er der, når de andre er gået hjem.
I 2020 har Telefonlinjen modtaget 409 real-opkald (opkald fra veteraner, pårørende, myndigheder mm.), hvilket er en stigning på ca. 80 % i
forhold til antallet af opkald i 2019 (229).
I 2021 ses denne tendens at være stabil, hvilket
betyder, at telefonlinjen vil fortsætte sit virke
for veteraner og deres pårørende. Måske skal
den udvides med en Chat-funktion, som i Norge.
Det må tiden vise.
Antallet af henvendelser til Veterancenteret ses
også at stige, så den samlede telefonindsats for
veteraner virker.
I 2021 har Telefonlinjen 80608030 været operativ i 20 år, og den vil fortsat være et tilbud og
gøre en forskel for veteraner og deres pårørende under anvendelse af Veteranstøttens motto:
”Veteraner Støtter Veteraner”.
Og som nævnt: Ring hellere en gang for meget
end en gang for lidt.