DanmarkVeteraner 4 5 2022 N - Flipbook - Side 8
Flagdag
TEKST OG FOTO: ERIK PETERSEN
Flagdag i Hillerød
Fra den afsluttende reception.
Også i Hillerød, hvor redaktøren er bosiddende, blev dagen højtideligholdt.
Det skete bl.a. med en gudstjeneste og mindehøjtidelighed i Frederiksborg Slotskirke mandag eftermiddag
Efter gudstjenesten marcherede deltagerne
gennem byen, der i dagens anledning var pyntet op med flag. To tambourer fra Den Kongelige Livgarde førte paraden an, og turen endte
ved Hillerød Kirkes Sognehus i Østergade, der
skabte en fin ramme for den efterfølgende reception for veteraner og pårørende.
Der var taler af byrådsmedlem Thomas Elong
(V), der afløste en sygemeldt borgmester. I talen takkede han veteranerne og de pårørende,
Oberstløjtnant Michael Clausen Toft.
og han sagde bl.a.: ” I har været drevet af et
ønske om at være med til at sikre mere fred i
den verden, vi lever i.“
Også chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt
Nordsjælland, oberstløjtnant Michael Clausen
Toft, talte til deltagerne, og han kunne ud over
at takke veteranerne og de pårørende fortælle historien om den ene af de deltagende
faner, Kulsvierfanen, der i 1945 var overrakt til
modstandsbevægelsen i Hillerød og efterfølgende overdraget til Hjemmeværnet.
Det er Hillerød Kommune, der i samarbejde
med Frederiksborg Slotskirke, Ullerød Kirke,
frivillige på veteranområdet og Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, arrangerer den
lokale flagdag i Hillerød.
Afmarch fra Frederiksborg Slot
med Livgardens tamburer i front.
Side 8 | Danmarks Veteraner | # 4-5 | 2022