Sommer 2019 web - Side 11



Naturriget mellem hav og fjord l Mors - Fur - Thy
3 dage
Helpension
Pris fra kr. 2.999,-
Fur
En dejlig tur til Limfjordsøerne Mors og
Fur, der begge er kendt for den smukke og
afvekslende natur. Vi besøger også Danmarks
naturrige hjørne Thy, og en tur langs
Vesterhavet indgår ligeledes i programmet.
1. dag
Turen går nordpå gennem Salling til Fur. Vi
sejler fra Branden, og efter ankomst til Fur går
turen til den vestlige del af øen, hvor vi hygger
os med frokost på Fur Bryghus, der er indrettet
i et nedlagt molerværk. Et spændende sted
med mulighed for at spadsere en tur ud til
de høje molerklinter på nordkysten. Efter
frokosten kører vi en lille ø-rundtur og nyder
den storslåede natur. Herefter forlader vi Fur og
kører til middag og overnatning på Sallingsund
Færgekro lidt udenfor Nykøbing Mors. Kroen er
smukt beliggende med udsigt over fjorden. Vi
får begge aftener serveret en 2-retters menu i
kroens restaurant.

Vejlerne
2. dag
Dagens udflugt går til den nordlige del
af Mors og Thy. Vi kommer bl.a. forbi
Skarrehage Molerværk, inden vi tager med
færgen over Feggesund til Thy. Her skal vi på
rundtur i naturområdet Vejlerne. Vejlerne er
oprindeligt fjordarme, som nu er omdannet
til ferskvandsområder, og som udgør et af
Europas største og mest betydningsfulde
fuglereservater. Vi gør holdt ved naturcentret
på Bygholm Vejle. Her er der en udstilling og
et fugleskjul, hvorfra man med kikkert kan
få et indtryk af de mange fugle, der holder
til i området. Vi spiser frokost på Vesløs Kro.
Herfra gennem Øsløs, Skårup og Frøstrup
mod Hanstholm. Videre langs Vesterhavet
gennem Klitmøller mod Nørre Vorupør, hvor
fiskeriet stadig foregår direkte fra kysten uden
havn. Hjemturen går gennem Thisted og over
Vildsundbroen tilbage til Mors. Dejlig 2-retters
middag nydes i restauranten.
3. dag
Efter morgenmad går turen tilbage til Salling
via Sallingsundbroen. Om formiddagen bliver
der mulighed for at besøge borganlægget ved
Spøttrup, en borg med vindebro og voldgrave
samt et dejligt park- og haveanlæg (Entré ikke
inkl.). Efter et besøg "tilbage til Middelalderen"
fortsætter vi gennem Skive til Dalsgårds
Antik ved Dommerby, hvor vi spiser frokost.
Hjemturen går over den jyske hede, hvor der et
passende sted på heden vil blive en kort pause.
Hjemkomst sidst på eftermiddagen.
Spøttrup Borg
Limfjorden - Mors
Rejsefakta
Pris
Pr. person: ........................................Kr. 2.999,Eneværelsestillæg: ...........................Kr. 600,Prisen inkluderer
- Bus i 3 dage
- Overnatning på hotel i 2 nætter
- Ophold med helpension
- Dag til dag program
- Færge t/r Fur
- Lokalguide på Fur
- Let frokost alle dage
- Chauffør som rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Sallingsund Færgekro
www.sfkro.dk
11





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm