Sommer 2019 web - Side 22



Dalarne l
Historisk landskab i det centrale Sverige
Pris fra kr. 5.349,-
Sverige
5 dage
Siljansøen
For mange er Dalarne synonymt med Sverige.
Endeløse skove, store søer, barske fjelde,
folkedans og røde træhuse. Dalarne i det
mellemste Sverige byder på enestående
naturoplevelser samt farverig folklore og
traditioner, bl.a. var det de stolte dalkarlar
og dalkullar, der rejste de første majstænger,
så det er ikke uden grund, at det er et af
Sveriges populæreste rejsemål. Vi bor i Falun,
Dalarnes største by og mineby i 900 år.
1. dag
Turen går til Frederikshavn, hvorfra vi sejler til
Göteborg med smuk indsejling gennem Göta
elven. Vi kører via Örebro til Falun. Undervejs
spiser vi aftensmad. Ankomst ud på aftenen.
2. dag
Formiddagen bruger vi til at lære omgivelserne
og vores hjemby at kende. Falun har baggrund
som mineby ved Stora Kopparberget med
Falunminen, og grubelandskabet er i 2001
kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen
var hjertet for Vasakongernes magtapparat og
bliver betragtet som Dalarnes hovedby. Om
eftermiddagen går turen til kobberminen, hvor
vi gør holdt. Her kan vi fra udsigtsplatformen se
ned i et af minekraterne. Der er også mulighed
for at besøge minemuseet (ikke inkl.). Herfra
går turen til VM-området med skihopbakker og
skistadion. Sidst på eftermiddagen returnerer
vi til hotellet, hvor vi får mulighed for at slappe
af inden aftenens middag.
3. dag
Efter et godt morgenmåltid forlader vi hotellet
og følger Dalälven til Siljansøen, også kaldet
”Dalarnes Blå Øje”. Området er et af Sveriges
største turistmål. I begyndelsen af 1800-tallet
kom de første turister, men allerede tidligere
kom forfattere, kunstnere og videnskabsmænd.
Vi kører via Leksand til Rättvik. Ved Rättvik
kirke finder vi Vasastenen, hvor Gustav Vasa i
1520 talte til folket. Vi går også en tur blandt
kirkestaldene, hvor de ældste kan dateres
tilbage til 1100-tallet. I Nusnäs ser vi, hvordan
man laver de verdensberømte Dalarheste,
og i Mora vil der være lejlighed til at besøge
Zorngården og museet (ikke inkl.), eller hvis
man ikke er til kunst, kan man gå en tur i byen.
Hjemturen følger vestsiden af Siljansøen, forbi
Gesunda til Siljansnäs, hvor vi fra toppen af
Björkberget nyder udsigten over Siljansøen.
På toppen findes ligeledes en interessant
udstilling - Naturum. Efter en begivenhedsrig
dag er vi hjemme på hotellet til aftensmad.
4. dag
Efter dejlig morgenmad kører vi via Torsäng,
en boplads fra stenalderen til Vika kirke.
Vi ser den meget smukke kirke med flotte
kalkmalerier fra 1500-tallet og træskulpturer
fra 1200- og 1400-tallet. Så går turen til Det
katolske Kloster med Birgittinske nonner.
Klostret ligger naturskønt ved søen Runn. Efter
besøget her kører vi tilbage til Falun, hvor vi
holder frokostpause. Om eftermiddagen kører
vi til Sundborn, som er et område, der rummer
både Den Linderdahlska Gård og Carl Larsson
Gården. Vi får rundvisning i Carl Larssons
hjem (1853-1919). Efter et interessant ophold
kører vi retur til hotellet. Hjemkomst sidst på
eftermiddagen.
5. dag
Hjemrejsen påbegyndes fra morgenstunden. Vi
kører til Göteborg, hvor vi tager færgen retur
til Danmark. Retur til hjembyerne, forhåbentlig
mættet med mange nye indtryk fra ugen, der
gik. Hjemkomst midt på aftenen.
Rejsefakta
Pris
01.04. - 25.06:...................................Kr. 5.349,26.06. - 13.08:...................................Kr. 5.699,14.08. - 03.09:...................................Kr. 5.349,Eneværelsestillæg:............................Kr. 1.500,Prisen inkluderer
- Bus i 5 dage
- Overnatning på hotel i 4 nætter
- Ophold med halvpension
- Dag til dag program
- Færger til/fra Sverige
- Rundvisning Carl Larssons hjem
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
First Hotel Grand
www.firsthotels.dk
Valuta: SEK
Bemærk
Rejseruten til/fra Sverige kan tilpasses efter
foreningens hjemby samt færgeplan.
22





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm